Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Uddannet lægesekretær søges til vikariat i Børne- og Ungeafdelingen

 

Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus har brug for dig, hvis du er en faglig dygtig uddannet lægesekretær, som har lyst til at starte i et barselsvikariat hos os med ansættelse 15. august 2021 eller efter aftale. Stillingen er på fuld tid men færre timer ned til 34 timer om ugen er muligt. Vikariatet løber frem til og med 31. maj 2022, hvor yderlig forlængelse måske kan blive aktuelt. Vi ønsker os en lægesekretær, der mestrer at sætte vores patienter/forældre i centrum og gøre en vigtig forskel fra første til sidste kontakt i et patientforløb. Du vil få tilknytning til vores diabetes og endokrinologiske team i Børne- og Ungeambulatoriet.

 

Hvem er vi?

Børne- og Ungeafdelingens sekretariat består af 1 sekretariatsleder og 14 dygtige og engagerede lægesekretærer samt 1 lægesekretærelev. Sekretariatet er fordelt ud på flere afsnit i Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus. Afhængig af placering er der tilknyttet forskellige gruppevise opgaver som visitation og team-sekretariater med tilknytning til læger og sygeplejersker indenfor et specifikt speciale.

 

I vores afdeling lægger vi stor vægt på åbenhed, gensidig respekt og tillid, god kommunikation og tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgiver m.v. Vores mål er til stadighed at levere god service på et højt fagligt niveau, at sætte vores patienter først og have fokus på ordentlighed i alt hvad vi gør, og hvad vi siger.

 

Som vores nye lægesekretær kollega skal du  

  • være uddannet lægesekretær - være faglig dygtig, serviceminded og mødestabil
  • have stor erfaring med at arbejde i vores primære system Cosmic
  • have lægesekretær erfaring – meget gene fra et ambulatorium
  • være god til at stave og formulere dig skriftlig og fungere som referent ved behov
  • have lyst og evner til løsning af både administrative/praktiske opgaver
  • tage ansvar og udvise drive og engagement
  • mestre at arbejde i en dynamisk og forandringsskabende afdeling, samtidig med at du altid selv bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • være positiv af sind og have lyst og evner til at tænke i forbedrings tiltag og løsninger

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil blive

  • besvare/hjælpe vores patienter/pårørende ved telefoniske henvendelser
  • modtagelse/hjælp til vores patienter i Børne- og Ungeambulatorie
  • diverse koordinering i forhold til patienter, personale og pårørende
  • håndtering af besøgsbookinger, ydelsesregistreringer og rettelse af fejllister
  • udfærdige breve, henvisninger og underretninger (Vi har talegenkendelse – så journalnotater dikteres direkte af læge ind i den elektroniske patientjournal)
  • rekvirering af tolk, befordring m.v.
  • diverse administrative opgaver tilknyttet vores afdeling

Vi tilbyder:

  • et spændende job i en afdeling, hvor vi er sammen om at have patientens behov i fokus
  • faglige dygtige og hjælpsomme kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesforhold                              

Kolding sygehus er røgfrit for ansatte, og det betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og er omfattet af Ny Løn.
Spørgsmål om stillingen kan rettes til sekretariatsleder Vicky Johansen, tlf.nr. 76 36 22 33.

Ansøgning
Stillingen kan søges via ”Søg stilling” linket.
Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 7. juni 2021.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 18. juni 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Vicky Johansen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2021
  • Regionens jobnr.
    215627
  • Quick-nr.
    409900
  • Indrykningsdato
    12-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Vicky Johansen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2021
  • Regionens jobnr.
    215627
  • Quick-nr.
    409900
  • Indrykningsdato
    12-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.