Region Midtjylland

Center for Planlagt Kirurgi

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Overlæge ved Rygsektoren, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

En stilling som overlæge i Rygsektoren ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. september 2021 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om stillingen
Stillingen ønskes besat med en speciallæge, der har en bred ortopædkirurgisk uddannelse og samtidig har særlig dokumenteret interesse indenfor rygkirurgi. Der lægges vægt på at ansøger har rutine i lumbale-rygoperationer (spondylodese, stenosekirurgi, prolapskirurgi m.v.).

Vi forventer, at du
  • kan indgå i et tværfagligt team, hvor vi samarbejder om at opnå den bedst mulige tilgang til patienterne
  • kan sikre faglig kvalitet og udvikling
  • har en høj faglig ekspertise
  • er initiativrig og kreativ
  • har erfaring med uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale
  • kan dokumentere videnskabelig aktivitet – gerne på ph.d. niveau.
Stillingen er med beredskabsvagt i weekenden og med lang dagtid til kl. 20.45. på hverdage.

Afdelingen kan tilbyde ligeværdigt samarbejde med gode muligheder for faglige kontakter såvel nationale som internationale i form af møder og kurser.

Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.

Rygsektoren
Den rygkirurgiske funktion er tæt knyttet til den medicinsk- reumatologiske rygfunktion. Sammen udgør de RegionsRygcenter Silkeborg. I RegionsRygcenteret er ansat 5 læger og 8 fysioterapeuter med speciel interesse for rygreumatologien og 4 rygkirurgiske overlæger samt 3 afdelingslæger med interesse for rygkirurgien. Det rygkirurgiske afsnit har regionsfunktion inden for rygkirurgi. Der behandles primært elektive rygpatienter. Akutte operationskrævende patienter henvises til Aarhus efter fastlagte retningslinjer. Der er en samarbejdsaftale med den rygkirurgiske funktion på Aarhus Universitetshospital.

RegionsRygcenteret består af et solidt tværfagligt samarbejde mellem hospitalets speciallæger i reumatologi med særlige kompetencer indenfor ryg området og Ortopædkirurgisk Afdelings rygkirurger.

Center for Planlagt Kirurgi (CPK)
Center for Planlagt Kirurgi blev etableret i 2011-2012 og er den første af sin slags i landet, hvor en ortopædkirurgisk afdeling og en anæstesiologisk afdeling er lagt sammen med én ledelse, der består af en ledende overlæge i ortopædkirurgi, en ledende overlæge i anæstesiologi samt en oversygeplejerske.

Det er den største enhed inden for planlagt kirurgi i Region Midt. Pr. 1. oktober 2011 har centret overtaget en stor del af friklinikaktiviteten fra Brædstrup og har siden arbejdet med at videreudvikle og integrere denne aktivitet i centret. Friklinikken varetager bl.a. operation af, grå stær, ortopædkirurgiske operationer, mandlige sterilisationer samt en stor søvnklinik.

Ortopædkirurgisk Afdeling modtager uselekterede elektive ortopædkirurgiske patienter primært fra Region Midtjylland, men også fra øvrige regioner i Danmark. Patienterne fordeler sig inden for næsten alle områder af det ortopædkirurgiske speciale.

Afdelingen har regionsfunktion inden for skulder/albue kirurgi og rygkirurgi. Afdelingen har ansat en specialeansvarlig overlæge inden for artroskopisk kirurgi og rygkirurgi.

Afdelingen omfatter 1 sengeafsnit, et ortopædkirurgisk ambulatorium, dagkirurgi, patienthotel, idrætsklinik, rygklinik, et terapiafsnit, smerteklinik samt et sekretariat.

Centrets aktuelle ortopædkirurgiske lægestab består af 1 ledende overlæge, 2 specialeansvarlige overlæger, 15 overlæger, 7 afdelingslæger, 2 1. reservelæger (fase 3) samt 3 reservelæger. Der er 1 uddannelsesansvarlig overlæge. Afdelingen har 2 kliniske lektorer ved Århus Universitet.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Neurocenter og har cirka 4.350 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De 4 regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Sektorchef /specialeansvarlig overlæge Søren Fruensgaard på tlf. 78 41 64 64 eller ledende overlæge Thomas Klebe på tlf. 78 41 60 02.

Din ansøgning
Ansøgningen indeholdende autorisationsID skal sendes elektronisk og være os i hænde senest d. 6. juni 2021 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt medio juni 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Søren Fruensgaard
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    30492
  • Quick-nr.
    409907
  • Indrykningsdato
    12-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Søren Fruensgaard
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    30492
  • Quick-nr.
    409907
  • Indrykningsdato
    12-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.