Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Ultralyd ansvarlig overlæge ved Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Randers.

Vores ultralyd ansvarlige overlæge har valgt at gå på pension pr. 1/9-21. Vi søger derfor en speciallæge i radiologi med særlig interesse for ultralyd pr. 1/10-21 eller snarest derefter.

Vi er en engageret afdeling med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø, hvor vi sammen løfter opgaven. Afdelingen råder over 4 UL-rum, alle bestykket med highendscannere (3 LOGIQ10 og et Philips EPIQ5 apparat), 3 MR-scannere, 3 CT-scannere, 6 røntgenrum og en DEXA-scanner. Af disse er der placeret 1 CT-scanner, 1 UL-rum og 2 røntgenrum på Akutafdelingen. 1 af røntgenrummene er fysisk placeret på Grenaa Sundhedshus og bemandes af vores fotograferende personale mens billederne beskrives fra Randers.


Dine arbejdsopgaver vil primært være i ultralyd med ansvaret for at udvikle modaliteten i samarbejde med vore dygtige radiografer og røntgensygeplejersker, men med mulighed for at arbejde i andre modaliteter efter interesse og tidligere erfaring, da vi vægter fleksibilitet højt. Vi udfører et bredt udsnit af undersøgelser inklusive biopsier fra pleura og abdomen. Vi anlægger permanente pleura- og ascitesdræn. Regionshospitalet Randers har en stor ortopædkirurgisk afdeling og udfører en bred vifte af muskuloskeletale ultralyd undersøgelser for vore ortopædkirurgiske kolleger. Vi deltager i udredning af coloncancer inklusiv biopsier og behandling af postoperative komplikationer. Vi har visioner om at udvikle dette samarbejde om det gode patientforløb med tilbud om blokadeanlæggelse til udvalgte patientkategorier. Samtidig har vi ønske om at udvide funktionen med transrektale og transvaginale abscesdrænager og biopsier. En kandidat med disse kompetencer vil således blive fortrukket.


Hvad kendetegner Røntgen og Skanning i Randers?
  • Høj faglighed.
  • Godt arbejdsmiljø med plads til humor.
  • Fladt hierarki og åben kultur.
  • Fleksibel arbejdsplanlægning.
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Beskrivelser til tiden med overskuelige lister.
  • Løbende forbedring af vores viden via intern sparring og kurser.
  • Uddannelse prioriteres højt.
  • Et godt samarbejde med de andre afdelinger på sygehuset samt andre radiologiske afdelinger i regionen.

Der er p.t. 16 læger, hvoraf de 11 er speciallæger, 2 er i hoveduddannelse og 3 er introduktionsreservelæger.

Stillingen er med vagtforpligtigelse. Vi har et 7-skiftet (for)vagtsrul med vagt på tjenestestedet til kl. 23.00. Vagten fra kl. 15 varetages enten af en speciallæge eller en læge i uddannelse med et speciallægebemandet bagvagtsrul bag sig. Ansøger kan frit vælge hvilket vagtlag han/hun vil deltage i. I Region Midt er der en fælles beskrivervagt i tidsrummet 23.00 til 08.00 som alle ugens dage er bemandet med en speciallæge i radiologi. Disse vagter fordeles mellem sygehusene i Østjylland og en del bliver således varetaget af vores afdeling indtil videre ved frivillig fordeling. Både bagvagt og FBE kan holdes hjemmefra på hjemme-BDA. Ved manglende vagtdækning kan der komme vagtforpligtigelse for FBE-vagten.

Interesse for forskning og uddannelse vægtes højt, og ansøger forventes at deltage i den formaliserede vejledning af uddannelsessøgende radiologer. Sygehuset har en aktiv forskningsprofil og afdelingen har ambitioner om at blive en mere aktiv del af dette, gerne med din deltagelse.

Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer bedes udfyldt og vedhæftet ansøgningen.

Ansøgningen med CV skal være os i hånden senest den 28/5-2021 kl 12.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i løbet af uge 22-23.

Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Thomas Bjerre (thobje@rm.dk / 22527223) for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.   

























Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Thomas Bjerre
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    30496
  • Quick-nr.
    410010
  • Indrykningsdato
    14-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Thomas Bjerre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    30496
  • Quick-nr.
    410010
  • Indrykningsdato
    14-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.