Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Reservelæge til Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Har du lyst til at arbejde på landets højest specialiserede intensivafdeling for nyfødte og mindre børn – så er her muligheden for at få en uklassificeret stilling som reservelæge af 12 måneders varighed ledig til besættelse pr. 01. juli 2021.

Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver
Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet tilbyder højtspecialiseret behandling til alle nyfødte børn samt intensiv behandling af børn op til 1-2 års alder i et tæt samarbejde med en lang række af Rigshospitalets andre afdelinger.

Blandt vores højtspecialiserede fagområder kan nævnes ekstrem præmaturitet (

Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn rummer desuden en integreret PICU (paediatric intensive care unit) enhed, hvor vi behandler børn op til 2 år med behov for intensiv terapi.

Rigshospitalet har landsfunktion for børn med medfødte hjertesygdomme, og Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn indgår som en integreret del i Rigshospitalets Enhed for Medfødte Hjertesygdomme.

Udover dette er Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn også hovedansvarlig for ECMO (extra corporal membrane oxygenation) af langt de fleste børn op til 2 år.

Sidst, men ikke mindst, indgår Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børns speciallæger i Transportholdet, der årligt udfører ca. 130-140 høj-risiko, up-scale transporter fra landets øvrige hospitaler samt Grønland og Færøerne.  

Afdelingens struktur, ledelsesprincipper og arbejdsmiljø
Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn er strukturelt opdelt i 2 tværfaglige teams:

  • Matur” teamet: Almen og intensiv behandling af mature børn med hjertemisdannelser, lungesygdomme, medfødte børnekirurgiske og neurologiske lidelser samt intensiv behandling af små børn ud over neonatalperioden (PICU).
  • Præmatur” teamet: Almen og intensiv behandling af alle børn med GA mindre end 34 uger. Sygdomsspektret er blandt disse allermindste patienter meget bredt, ligesom indlæggelsesvarigheden ofte er længere, end blandt patienter indlagt i matur teamet.

Vi arbejder ud fra familie-centrerede principper, og forældrene er en integreret og naturlig del i vores bestræbelser på at yde en høj kvalitet i pleje og behandling af vores patienter. Samarbejdet med forældrene indgår i alle dele af vores organisation, ligesom en forældrerepræsentant indgår som fast medlem af vores Ledelsesgruppe.

Vi løser vores omfattende og krævende opgaver i et dagligt, tæt kollegialt mono- og tværfagligt samarbejde. Vi følger det udviklende lederskabs principper, og vi prioriterer uddelegering af den faglige ledelse til vores dygtige medarbejdere. Vi har i det daglige stort fokus på et opretholde et arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed, hvor evnen til at give, modtage og efterspørge feedback er helt centralt for at nå dette mål.

BørneRiget
Afdelingen deltager aktivt i forberedelsen af og arbejdet frem mod indflytning i BørneRiget, som planlægges at stå klart i år 2025. Vi har store forventninger og ambitioner om i fællesskab at skabe verdens bedste hospital for børn og familier.

Kvalifikationer
Du er læge med erfaring indenfor pædiatri, obstetrik eller anæstesiologi og helst med hands-on erfaringer fra anden neonatalafdeling. Ansøgere, der ønsker sideuddannelse i neonatologi f.eks. til anæstesi, er også velkomne. Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på, at ansættelsen kan bidrage til ansøgerens speciallægeuddannelse.

Der lægges vægt på dine konkrete kompetencer, herunder erfaring med børn og nyfødte, men særligt din lyst og evne til at indgå i et tværfagligt teamsamarbejde på en afdeling, hvor akutte neonatale og pædiatriske problemstillinger fylder meget i hverdagen.

Vi leder efter en person med meget gode samarbejdsevner, som kan bidrage til afdelingens og fagets udvikling samt det tværfaglige samarbejde, som beskrevet ovenfor.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vagt, udetjeneste og undervisning
Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse.  Stillingen er indtil videre ikke forbundet med udetjeneste.  Stillingen indeholder funktioner med præ- og postgraduat uddannelse.  

Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, ph.d. Morten Breindahl, Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Juliane Marie Center, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, tlf. +45 3545 8703 (direkte) eller mail: morten.breindahl@regionh.dk. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos konstitueret Ledende Lægesekretær Maiken Parsberg Jensen, +45 3545 6555 eller mail: maiken.parsberg.jensen@regionh.dk.

Ansøgningen vedlægges kopi af autorisation og CV. Publikationer rekvireres såfremt dette måtte ønskes.  

Ansøgningsfrist mandag den 24. maj 2021.  Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 26. maj 2021.

Søg stillingen via linket. 

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.  

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Morten Breindahl
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    232129
  • Quick-nr.
    410043
  • Indrykningsdato
    17-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Morten Breindahl
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    232129
  • Quick-nr.
    410043
  • Indrykningsdato
    17-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.