Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esrumvej 143, 3000 Helsingør

Sygeplejerske med lyst til at udvikle kompetencer i psykiatrien

Vi søger en fagligt velfunderet og engageret sygeplejerske, med lyst og interesse for at skabe det gode patientforløb i psykiatrien.

Du kommer til at indgå i et velfungerende team med høj faglighed, godt samarbejde og stort engagement i den enkelte patients behandlingsforløb, og hvor din personlige og faglige udvikling prioriteres højt.

Som resten af Region hovedstadens psykiatri arbejder vi struktureret med forbedringsarbejdet, hvilket giver mulighed for at have indflydelse på forbedring af afsnittets arbejdsgange og faglige udvikling.

”Som ny sygeplejerske på 2712 oplevede jeg at blive taget rigtigt godt imod af mine kolleger. Der er et godt kollegialt sammenhold, og der bliver holdt en god tone med fokus på faglighed. Introduktionen var grundig og i mit tempo, og jeg oplever at være kommet til et afsnit, som prioriterer min personlige og faglige udvikling. Samtidigt er rammerne og forholdene for patienterne rigtig gode, hvilket er med til at fremme lysten til at skabe det gode patientforløb.”  - Allan, sygeplejerske

Hvordan kommer du til at arbejde?
Du skal sammen med dine kolleger tilrettelægge behandling og pleje ud fra en helhedsorienteret tænkning. Den sygeplejefaglige referenceramme tager afsæt i Tidevandsmodellen. En tilgang der vægter patientens historie og dennes selvoplevede problemstillinger.  Vi anvender desuden kognitiv adfærdsterapi som miljøterapeutisk referenceramme, samt er i gang med implementeringen af Safewards på afsnittet.

Vi tilbyder et individuelt og veltilrettelagt oplærings- og introduktionsprogram, og du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig med stort som småt i din første tid.

Hvem er vi
Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør er beliggende i et naturskønt område, i et lyst og moderne byggeri sammen med to andre åbne afsnit og et psykiatrisk ambulatorium.

Afsnit 2712 er et døgnafsnit med plads til 16 patienter.

Gode karrieremuligheder. Vi prioriterer løbende faglig udvikling bl.a. gennem kurser. Se vores mange karrieremuligheder her 

Vores forventninger til dig
Du har et solidt fagligt fundament og engagement som sygeplejerske. Efter en grundig introduktion til psykiatrien vil du være i stand til at iværksætte sygeplejefaglige indsatser ud fra den enkelte patients behov.

Du er empatisk. Du har lyst til at arbejde med patienter med en psykiatrisk lidelse, en gruppe der er stor fokus på i vores samfund. Vi hjælper med at patienten forbedrer deres liv, forstår deres liv og forandrer deres liv. Derfor er det vigtigt, at du kan sætte dig ind i andres livssituationer og møde dem hvor de er.

Du er god til at kommunikere. Du kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle behov.

Du har gode samarbejdsevner. Du indgår i et tæt mono- og tværfagligt samarbejde. Er engageret, fleksibel og ansvarsbevidst.

Du er faglig velfunderet. Du er autoriseret sygeplejerske og udfører sygepleje af høj standard, du har et grundlæggende IT-kendskab og gerne kendskab til Sundhedsplatformen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer i blandede vagter med arbejde hver 2. weekend, og er til besættelse efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Sussie Valentin på 29 66 05 11 eller læse mere om afdelingen på psykiatri-regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 22. juni 2021.
Ansøgning med CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag sendes via linket her på siden.

Vi afholder løbende samtaler.
Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Sussie Valentin
  • Adresse
    Esrumvej 143, 3000 Helsingør
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232250
  • Quick-nr.
    410343
  • Indrykningsdato
    21-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Esrumvej 143, 3000 Helsingør
  • Kontaktperson
    Sussie Valentin
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232250
  • Quick-nr.
    410343
  • Indrykningsdato
    21-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.