Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Afdelingssygeplejerske, Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus

 

Vi søger en afdelingssygeplejerske til vores børnemodtagelse og sengeafsnit. Stillingen er til besættelse 1. september 2021.

Børne – og Ungeafdelingen er et sted, hvor du møder alle aspekter af sygeplejen. Vi er en udfordrende og spændende arbejdsplads, hvor vi har fokus på god patientpleje, faglig udvikling og et godt kollegialt samarbejde.

Vi varetager pleje og behandling af børn og unge i alderen 0-20 år. Vores patientkategori er pædiatriske, parenkym og ortopædkirurgiske børn og unge.

Derudover har vi en stor gruppe dagpatienter i pakkeforløb. Vores faglighed rækker også inden for socialpædiatri, hvor vi samarbejder på tværs med flere faggrupper.

Børne- og Ungeafdelingen modtager alle akutte børn i Børnemodtagelsen, hvortil der er knyttet 4 sengepladser. Derudover modtages indkaldte og akutte børn og unge til indlæggelse i sengeafsnittet, med plads til 23 børn. Afsnittet har gode fysiske faciliteter, mange enestuer, og god nærhed samt sammenhæng i patientforløb fra Børnemodtagelse til sengeafsnit.

Har du viden om pædiatri og mod på nye udfordringer, så er børnemodtagelsen/sengeafsnittet på Holbæk Sygehus stedet, hvor du skal være den nye afdelingssygeplejerske. Dine ledelsesmæssige og faglige kompetencer vil blive vægtet højt, men også dine personlige lederegenskaber, hvor glæde, motivation, engagement og udvikling vil være af stor betydning.

 

BLIV EN DEL AF DET PÆDIATRISKE SPECIALE

Vi arbejder for, at der i hverdagen er omsorg, rum og plads til barn og forældre, ud fra den familieorienterede tankegang. Vi arbejder ud fra tildelt patientpleje, med støtte fra anden person, så den enkelte ikke står alene med opgaverne.

Du vil møde en gruppe af passionerede medarbejdere, der er godt forankret i det pædiatriske speciale. Personalet er åben for faglig udvikling og sætter pris på at arbejde ud fra nyeste faglige viden.

SAMARBEJDE

Vi vægter de gode samarbejdsrelationer højt, vi har en uformel og god tone, og et grundlæggende godt arbejdsmiljø.

Du vil i det daglige have et tæt samarbejde med souschefen, de pædiatriske læger samt være i tæt relation med afdelingsledelsen.

Du vil derudover indgå i en gruppe med de andre afdelingssygeplejersker/souschefer i Børne-og Ungeafdelingen.

Samarbejdsrelationer til øvrige afdelinger på sygehuset er også en vigtig del af jobbet.

KVALITET

Børnemodtagelsen/sengeafsnittet arbejder med udvalgte kvalitetsområder på de ugentlige ”Forbedrings møder”. Kvalitetsområderne er udvalgt ud fra månedlige Patient vurderinger.

Vi arbejder for tiden på at opbygge et amme ambulatorie i samarbejde med neonatal afsnittet.

Vi har månedlige simulations seancer, som er tværfaglige. Er lige nu ved at forberede ”SKILLS”.

DINE KOMPETENCER

  • Dialogsøgende og samarbejdsstærk mono som tværfagligt

  • Anerkendende og motiverende tilgang til ledelse

  • Engageret, nytænkende og medinddragende i forhold til arbejdstilrettelæggelse

  • Faglig pædiatrisk indsigt, med blik for det gode patientforløb

  • Ambitiøs og visionær - udvikling af sygeplejen i evidensbaseret retning

  • Sygeplejefaglig lederuddannelse, gerne på diplom eller master niveau

Du er velkommen til at kontakte  ledende Oversygeplejerske Inge Jørgensen tlf. 30 68 49 51, hvis du er nysgerrig på at høre mere om stillingen.

Samtaler finder sted den 25.06.2021.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Inge Jørgensen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    012842
  • Quick-nr.
    410476
  • Indrykningsdato
    25-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Inge Jørgensen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    012842
  • Quick-nr.
    410476
  • Indrykningsdato
    25-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.