Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Ergoterapeut til Ældrepsykiatrisk åbent afsnit 2222, Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød

Vi er et team af dygtige, engagerede og søde medarbejdere, der søger en ny kollega.                          

Vi har plads til 16 patienter, primært over 70 år. Indlæggelsestiden er gennemsnitligt 25 dage.          Vi arbejder med de meget komplekse problemstillinger der følger med at have en psykisk sygdom – fortrinsvis depression – kombineret med aldersbetingede somatiske lidelser.

Vi er en dynamisk, velfungerende og innovativt afsnit, hvor du som ergoterapeut indgår i det tværfaglige samarbejde omkring den ældre psykiatriske patient og dennes pårørende. Ud over en stor plejepersonalegruppe er der i afsnittet tilknyttet en ergoterapeut, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en psykolog, en sekretær og læger.

Vi arbejder med en recovery orienteret tilgang og efter kognitive principper. Dette indebærer bl.a. at vi i samarbejde med patienten udarbejder mål og at behandlingsaktiviteterne tilpasses den enkelte patient.

Forbedringsarbejdet er en forankret tilgang i vores arbejde, med afholdelse af ugentlige forbedringsmøder og arbejdet med kvalitets- og forbedringsmodellen.  

Ergoterapeut på afsnit 2222
Den ergoterapeutiske arbejdsopgave omfatter udredning, vurdering af funktionsniveau, individuelle – og gruppebehandlinger, hjemmebesøg/træning, psykoedukation, dokumentation mv.

Din nærmeste leder er afsnitsledelsen og dine nærmeste samarbejdspartnere er kollegaerne på afsnittet. Derudover indgår du i et monfagligt fællesskab og samarbejder med bl.a. udviklingsergoterapeut og klinisk underviser.

Du vil i perioder skulle være kontaktergoterapeut for studerende.

Som nyansat tilbyder vi et individuelt introduktionsprogram samt tildeles en mentor. Ergoterapeuter uden psykiatrisk erfaring tilmeldes kurset ”Godt på vej i Psykiatrien”.

Vi hører gerne fra dig, hvis du ligesom os ønsker at gøre en forskel for den ældre psykiatriske patient.

Vores forventninger
Vi søger en ergoterapeut, som er fagligt velfunderet, engageret, selvstændig, ansvarsbevidst og har gode formidlingsevner. Du har en kreativ og løsningsorienteret tilgang, hvor aktivitetsperspektivet er i fokus. Du har lyst til at arbejde med ældre patienter, som udover det psykiatriske kan have somatiske problemstillinger. AMPS og MMSE/ACE er en fordel, men ikke et nødvendigt krav.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge, hvor der efter aftale kan blive aktuelt med aften- og weekend arbejde. Stillingen er ledig fra 1. juli 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med udenlandsk uddannelse, der har patientkontakt skal, ved ansættelse, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Joan Søjberg Madsen på 51 56 13 29.

Ansøgningsfristen er den 24. juni 2021.
Ansøgning med CV, uddannelsesbevis og evt. relevante bilag sendes via link.

Vi forventer at afholde samtaler den 28. juni 2021.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Joan Søjberg Madsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    232350
  • Quick-nr.
    410585
  • Indrykningsdato
    26-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Joan Søjberg Madsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    232350
  • Quick-nr.
    410585
  • Indrykningsdato
    26-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.