Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 7, 2730 Herlev

Kræftbehandling - sygepleje og teknik

Eftertragtet mulighed for optagelse på lønnet efteruddannelse til stråleterapeut

Radiograf til Stråleterapien, Afdeling for kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen)

Kompleks teknologi, kvalitetssygepleje og kortidskontakt

Er du radiograf, og lyder denne kombination, som noget for dig, så ligger din faglige fremtid måske sammen med os i vores spændende speciale.

Vi søger nye kolleger pr. 1. september eller 1. oktober 2021, som har lyst til at arbejde 37 timer ugentligt.

Stråleterapi er et speciale i rivende udvikling. Vi arbejder hele tiden på at være i front med udvikling af nye behandlingsmetoder og deltager i projekter med både teknisk og sygeplejefagligt fokus. Vores mål er at give den enkelte patient den bedste behandling og den bedste understøttende pleje.

Vi har en uhøjtidelig og venlig omgangstone, der sammen med vores høje faglige niveau er grundlaget for god behandling af vores patienter, deres pårørende og os selv. Vi er en stor gruppe engagerede og kompetente medarbejdere, som arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø, hvor vidensdeling og sparring mellem alle faggrupper er karakteristisk for os.

Du får mulighed for at

  • arbejde med teknisk præcision i et tæt samspil med andre faggrupper som for eksempel sygeplejersker, fysikere, læger, dosisplanlæggere og teknikere
  • arbejde med avanceret behandlingsudstyr
  • arbejde med kræftpatienters behov for behandling og pleje, da patientforløberne ofte strækker sig over flere uger
  • at arbejde i en teamstruktur med 4-6 radiografer og sygeplejersker, hvor alle arbejder for at gøre hinanden faglige dygtige
  • være en del af en velfungerende og imødekommende personalegruppe
  • at arbejde i tidsrummet fra klokken 7.00 – 20.00 med nogle vagter på lørdage, søn- og helligdage.

Vi kan tilbyde dig

  • en velstruktureret specialerettet 1- årig Uddannelse i stråleterapi. Læs mere om uddannelsen på hjemmesiderne for DSR og Afdeling for Kræftbehandling
  • fuld løn under uddannelsen, der består af 12 ugers teoretisk og 33 ugers klinisk undervisning. (Teoriundervisningen foregår i stråleterapierne på Universitetshospitalerne Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital)
  • engagerede og fagligt dygtige vejledere, der superviserer dig gennem uddannelsen
  • indflydelse på vagt- og ferieplanlægning og mulighed for ændring af ugentlige arbejdstimer efter endt uddannelse
  • nem adgang til arbejdsstedet med offentlig transport og gratis parkering i parkeringshus.

Din profil – du har

  • personlige ressourcer til at indgå i de faglige og menneskelige problemstillinger, som behandling og pleje af patienter i alle stadier af kræftsygdomme kræver
  • lyst og energi til at gennemgå en 1- årig specialrettet efteruddannelse
  • flair for teknik, er ansvarsbevidst og imødekommende.

Vil du vide mere:

Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at komme på besøg for at se afdelingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Nana Hviid Dinesen på telefon: 38 68 23 77.

Ansøgningsfristen er den 22. august 2021. Ansættelsessamtalerne finder sted løbende.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Nana Hviid Dinesen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 7, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232341
  • Quick-nr.
    410614
  • Indrykningsdato
    27-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 7, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Nana Hviid Dinesen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232341
  • Quick-nr.
    410614
  • Indrykningsdato
    27-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.