Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup

Visionær og innovativ afdelingssygeplejerske

Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte søger pr. 1. september en afdelingssygeplejerske til Opvågning og Operation – Rigshospitalet Glostrup

Vores afdelingssygeplejerske gennem mange år går på pension, hvorfor vi søger en dygtig leder til vores velfungerende opvågning og dagkirurgiske afsnit.

Vi søger en leder, der kan motivere og udfordre afsnittets 16 meget erfarne og videns begærlige opvågningssygeplejersker i et anerkende lærings- og arbejdsmiljø. Fagligheden er i konstant bevægelse, det mono- og tværfaglige samarbejde er nøgleparametre og udfordringer er udviklende.

Afsnittet

Afsnittet varetager opvågningsfunktionen for de kirurgiske specialer: videnscenter for reumatologi, øjenafsnittet samt PEG-anlæggelse fra patienter fra medicinsk afdeling. Derudover varetages dagkirurgiske forløb for børn og voksne inden for følgende specialer; øjenkirurgi, tandbehandling, MR-scanning og Plast/brand.

Afsnittet har funktion på hverdage fra kl. 7.15 til 23.00 og patientforløbene har varierende liggetider fra korte prolaps operationer til længerevarende forløb.

Afsnittet er ledelsesmæssigt kendetegnet ved en struktur, hvor alle opvågningssygeplejersker tager ansvar og udviser stort engagement i den faglige udvikling, dette i form af deltagelse i administrative grupper. Her udvikles og revideres bl.a. specialerelaterede instrukser og vejledninger, planlægning af undervisning i afsnittet samt deltagelse i tværfaglige dialogmøder om styrkede patientforløb.

I afsnittet uddanner vi; radiografstuderende, intensivkursister og sygeplejestuderende på 5.og 6. semester.

Vi søger en afdelingssygeplejerske med følgende profil:

  • Kan og vil påtage sig lederskab og personaleansvar. Du vil gerne være tæt på driften og har en værdimæssig tydelighed overfor medarbejderne. Du udviser beslutsomhed, har skarpe dialogkompetencer og har en motiverende og uddelegerende ledelsesstil, som skaber følgeskab.
  • Er faglig facilitator, med stort drive og kan planlægge og evaluere projekter.
  • Har gode relationelle kompetencer og kan koordinere relationer til vores fælles mål, at skabe gode sammenhængende forløb for patienterne og pårørende.
  • Arbejder udviklingsorienteret og er klar på at skabe forandringer. Du er lydhør over for kreative og nye ideer. Du kan se dig selv i måden, vi arbejder i afsnittet, hvor alle afsnittets sygeplejersker arbejder i grupper og udvikler og tilegner sig viden indenfor hospitalets kirurgiske og medicinske specialer.
  • Du har en lederuddannelse eller er motiveret for at tilegne dig en sådan.

Vi søger en afdelingssygeplejerske, der vil være med til at sikre:

  • Sammenhængende og individuelle smidige patientforløb både internt og på tværs af specialer og sektorer.
  • Patientforløb af høj kvalitet, der løbende sikres og justeres gennem kvalitetsprojekter og patienttilfredshedsundersøgelser.
  • At netværket med afdelingens øvrige afsnitsledelser og dertil også have et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, hvor vi viser hinanden stor respekt på tværs af fagligheder. Et dynamisk og udviklende samarbejde med anæstesi afsnittet, hvor der arbejdes på fælles mål.
  • Et inspirerende udviklingsmiljø og tæt samarbejde med afsnittets kliniske afdelingssygeplejerske, hvor refleksion og lydhørhed over for kreativitet, nye ideer og udvikling i afsnittet er højt prioriteret.
  • Afsnittets høje faglighed og engagement hos opvågningssygeplejersker udfordres. Aktuelt er planlagt internat i november, hvor vi skal arbejde med kompetencekort i afsnittet.
  • En personalegruppe der støtter hinanden og har det godt sammen. Vi værner om det sunde arbejdsmiljø og har en klar forventning til, at du ligeledes vagter dette højt.
  • Et tæt og innovativt samarbejde med afsnittets tværgående kirurgiske- og medicinske specialer.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Ledende oversygeplejerske Rikke Skjøde Baes på 61617785 / Rikke.skjoede.baes@regionh.dk

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 24. juni 2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Rikke Skjøde Baes
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske, Ledende sygeplejerske, Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232494
  • Quick-nr.
    410894
  • Indrykningsdato
    31-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Rikke Skjøde Baes
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske & Ledende sygeplejerske & Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232494
  • Quick-nr.
    410894
  • Indrykningsdato
    31-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.