Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsengade 35, 6700 Esbjerg

SPECIALLÆGE –RØNTGEN, SCANNING OG NUKLEARMEDICINSK AFDELING, SYDVESTJYSK SYGEHUS, ESBJERG

Til Sydvestjysk Sygehus, Røntgen, Scanning og Nuklearmedicinsk Afdeling søges speciallæge i radiologi pr. 1.9.2021 eller efter aftale. Vi søger en speciallæge med interesse for at arbejde med PET-CT og onkoradiologi. Gerne i kombination med evt. anden interesse område inden for radiologien.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Deltid kan evt. aftales.

Vi søger: 

  • Speciallæge med særlig interesse for PET-CT diagnostik og samarbejde med nuklearmedicinsk område.
  • Speciallæge med interesse for onkoradiologi - patientudredning og kontrol. 
  • Speciallæge som vil være med til at optimere, strukturere og udvikle diagnostikken.
  • En aktiv og engageret kollega der vil være medspiller i udviklingen af en fortsat høj faglighed.
  • En kollega med positiv tilgang til arbejdet, der elsker udfordringer og vægter det tværfaglige samarbejde højt.
  • En kollega der kan lide at lære fra sig og tager aktiv del i uddannelsen af yngre læger og andre personalegrupper, som en naturlig del af arbejdet. 
  • En holdspiller der kan være med til at udvikle det gode kollegiale fællesskab.
  • En kollega der ser den kommende lægeskole og forskningsmuligheder som noget man gerne vil være aktiv deltager i.

Vi kan tilbyde:

  • Nuklearmedicinsk og Radiologisk afdeling der er i vækst og med spændende faglig udvikling.
  • En afdeling med nyt og vel udstyret apparatur.
  • En nuklearmedicinsk sektion der er administrativ sammenlagt med radiologien og dermed rig mulighed for tæt samarbejde med de forskellige fagkompetence inden for specialerne.
  • Det er tæt samarbejde i mellem nuklearmediciner og radiologer i PET diagnostikken.
  • Der kan være mulighed for at tage hensyn til særlige arbejdsområder.
  • En afdeling med gode faciliteter i relation til arbejdspladser.
  • En afslappet atmosfære med højt til loftet og et højt fagligt niveau.
  • Prioritering af det faglige miljø og fokus på samarbejde med de kliniske afdelinger omkring optimale patientforløb.
  • Gode muligheder for deltagelse i evidensbaseret forskning samt uddannelse, og dermed muligheden for at sætte eget præg på udformningen heraf.
  • Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til afdelingen og øvrige kolleger som helhed.
  • Mulighed for videreuddannelse og udvikling af personlige lægefaglige kompetencer.
  • Vi lægger stor vægt på uddannelse inden for alle faggrupper.
  • En afdeling i konstant udvikling med spændende udfordringer og plads til ambitioner.

Fakta om afdelingen: 
Afdelingen består af en samlet røntgen og nuklearmedicinsk afdeling. Vi er i alt 115 medarbejdere. Afdelingen har gennemgået en omfattende renovering og er fuldt opdateret med alt udstyr. Afdelingen er inddelt i 5 områder med specialeansvarlige overlæger. Følgende subspecialer: Abdominalradiologi, muskuloskeletalradiologi, medicinsk/neuroradiologi, mammaradiologi og nuklearmedicin. 

​Vi foretager ca. 220.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med FAM, de kirurgiske og medicinske specialafdelinger samt almen praksis. Afdelingen har funktioner på enhederne i Esbjerg, Brørup og Grindsted.

Som en del af et akutsygehus er der et højt aktivitetsniveau med stort patientflow hele døgnet. Der er stor variation i opgaverne inden for de radiologiske og nuklearmedicinske modaliteter. Vi lægger vægt på det gode samarbejde og gensidig respekt. Vi har patienten i fokus og er optaget af det gode forløb og velfungerende tværfagligt samarbejde. Der er gode muligheder for forskning og udvikling, og afdelingen har etableret en forsknings - og innovationsenhed.

Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed, som behandler patienter inden for næsten alle specialer. Sydvestjysk Sygehus er lige flyttet ind i vores nye sengebygning. Den nye sengebygning indeholder 158 enestuer og er med til at understøtte et dynamisk og fleksibelt sygehus, der matcher patienterne og personalets fremtidige krav og forventninger.

En anden meget skelsættende begivenhed for Sydvestjysk Sygehus, er etablering af lægeskolen. Det bringer sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle. Sygehusets ambition er at skabe Danmarks bedste lægeskole i et samarbejde med Syddansk Universitet og lokale sundhedsaktører. http://adpresentation.jsworldmedia.com/Video/CustomerView/PS-gFycTgHk%3d

Arbejdstilrettelæggelse:
Afdelingen er fleksibel i relation til tilrettelæggelsen af arbejdstiden.

Stillingen er tænkt som vagtfri men med arbejdstid inden for overenskomst defineret normaltjeneste. Der vil være mulighed for vagtdeltagelse evt. med reduceret antal (pt. 8 skiftet rul) såfremt der er et ønske om det, for at vedligeholde generelle radiologiske kompetencer.

Der er mulighed for evt. deltidsansættelse.

Ansøgning:
Ansøgningen bedes udfærdiget i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller/kompetenceområder for speciallæger.

Ansættelsen kan være som overlæge eller afdelingslæge afhængig af kvalifikationer.

Såfremt det drejer sig om en overlægeansættelse, kan der være behov for en overlæge bedømmelse, udfyld derfor venligst vedhæftede  https://www.videreuddannelsen-syd.dk/dwn660020 og vedhæft den i ansøgningen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  Vi kan hjælpe med praktiske ting.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lene Guldberg Hansen, Sydvestjysk Sygehus, Radiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg eller på mail Lene.Guldberg.Hansen@rsyd.dk.

Sygehusets visioner og mål kan rekvireres hos ledende sekretær Anni Sørensen, Sydvestjysk Sygehus, Radiologisk Afdeling, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg på mail Anni.Soerensen1@svs.rsyd.dk.

Ansøgningsfristen er den 26.7.21
Samtaler forventes afholdt primo august 2021.

Læs mere om Sydvestjysk Sygehus på www.sundhed.dk under ”Sydvestjysk Sygehus”.

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lene Guldberg Hansen
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    215960
  • Quick-nr.
    411221
  • Indrykningsdato
    03-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lene Guldberg Hansen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    215960
  • Quick-nr.
    411221
  • Indrykningsdato
    03-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.