Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse

Ledende lægesekretær til Akutafdelingen Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

 

Ledende lægesekretær søges til Akutafdelingen på Slagelse Sygehus

Lægesekretærer og telefonister med høj faglighed og engagement søger deres nye leder. Måske er det dig vi leder efter.

I nogle af Danmarks bedste rammer gør vi dagligt en forskel for mange akutte patienter. Med over 70.000 patienter årligt kan du som vores nye ledende lægesekretær forvente en arbejdsdag, der udfordrer dig, tester din faglighed og kræver det bedste af dine samarbejdsevner. Du kan forvente at blive del af en afdeling, hvor engagement, humor og sammenhold skaber de gode relationer til både kolleger og patienter.          

Vi er Region Sjællands største akutafdeling og samarbejder dagligt i hele afdelingen og de øvrige kliniske afdelinger om de gode akutte patientforløb med en høj faglig kvalitet og med et skarpt fokus på patientsikkerhed. Vi ønsker en ledende lægesekretær, der har lyst til at påtage sig en mangfoldighed af opgaver og som kan udvikle opgaveløsningen for sekretærerne og sygehusenes hovedreceptioner. Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde i vores afdeling, hvilket gør det til et spændende og interessant sted at være. Samtidig søger vi en leder, som viser vejen både kulturelt, kollegialt og fagligt, og i tråd med afdelingens overordnede vision.

Lægesekretærernes opgaver spreder sig vidt - lige fra opgaver i Sundhedsplatformen til en række spændende specialistopgaver. Vi supplerer hinanden rigtig godt i sekretærgruppen med vores forskellige personligheder og kompetencer, og vi er gode til at hjælpe hinanden i det daglige med gensidig respekt og masser af godt humør. Den kultur forventer vi, at du også vil være en del af. Vi har sekretærer i vagt døgnet rundt, året rundt. Vi har for nuværende en lægesekretær til at tage sig af vagtplanlægning. Her bruger vi ønskeplaner, hvor sekretærerne og telefonisterne har medindflydelse på deres vagtplan.

Vi ønsker, at du:

  • Har ledelseserfaring med en diplomuddannelse eller anden relevant lederuddannelse bag dig

  • Har gennemslagskraft og kan tage beslutninger

  • Tænker tværfagligt og er helhedsorienteret

  • Er en leder, der lægger vægt på trivsel og som motiverer via tilstedeværelse og engagement, og dermed sikrer de bedste rammer for sekretærgruppens drift og udvikling

  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og motiverer til en positiv tilgang til opgaveløsningen i ledergruppen

  • Har et indgående kendskab til og erfaring med arbejdet i sygehusvæsenet og kendskab til de gængse IT systemer’, herunder Sundhedsplatformen

  • Er parat til at være en del af et organisatorisk medlemskab, med den akutte patient som kerneopgave

  • Kan navigere i en travl hverdag med mange bolde i luften

Af personlige kvalifikationer søger vi en ledende lægesekretær med gode kommunikative evner, og som vægter samarbejde højt i sekretær- og telefonistgruppen og på tværs af faggrupper i afdelingen og på sygehuset. En leder der med humor og empati evner at fremme trivsel og det gode arbejdsmiljø. Og sidst med ikke mindst – en leder der er i stand til at bevare roen og overblikket i en travl hverdag.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og engageret afdeling i udvikling med en dynamisk ledergruppe, hvor der er højt til loftet

  • En meget engageret og løsningsorienteret sekretærgruppe med mange specialfunktioner

  • En spændende stilling med mulighed for såvel personlig som ledelsesmæssig udvikling

  • En kultur, der altid finder vej selv i svære situationer

  • Fleksible arbejdsforhold

Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk sekretærgruppe – i en afdeling, hvor ikke to dage er ens.

Om Akutafdelingen
Slagelse Sygehus er et af regionens fire akutsygehuse. Alle akutte patienter til Slagelse Sygehus modtages via akutafdelingen. Afdelingen modtager ca. 35.000 akutte patienter til indlæggelse og ca. 35.000 skadepatienter pr. år. Vores afdeling består af; en skadestue med traumestuer, samt 56 ensengsstuer fordelt på 2 etager, skadeklinikken på Næstved Sygehus samt informationen på de 2 matrikler. Vi er ca. 250 ansatte i akutafdelingen; heraf 34 lægesekretærer og 6 telefonister og er alle dedikeret til deres arbejde.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen ved spørgsmål eller uddybelse af stillingen. hajorg@regionsjaelland.dk – send gerne en mail med dit tlf.nr., så bliver du ringet op. Skriv ” Ledende lægesekretær” i emnefeltet.

Stillingen ønskes besat 1. august 2021 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Send os din motiverede ansøgning med relevante bilag senest den 27. juni.

Ansættelsessamtaler
Samtaler forventes afholdt den 30. juni og den 14. juli. Kandidater der går videre til anden samtale skal gennemføre en arbejdspersonlighedstest. Dette vil ske ved personligt fremmøde. Der vil endvidere blive indhentet referencer efter nærmere aftale.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Sussi Jansen
  • Adresse
    Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    012940
  • Quick-nr.
    411248
  • Indrykningsdato
    04-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Sussi Jansen
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    012940
  • Quick-nr.
    411248
  • Indrykningsdato
    04-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.