Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 11, 2750 Ballerup

Erfaren social- og sundhedsassistent til aftenvagt i åbent afsnit

Vi søger dig, som har specialeerfaring samt et særligt kendskab til miljøterapi og den aktivitetsrettede del af behandlingen. Medicinkompetence er at foretrække.

Læs mere nedenfor eller søg via linket, hvis det lyder som noget for dig.

Dine opgaver på vores afsnit
Du bliver en del af afsnit 11, der er normeret til 14 patienter, typisk i alderen 18-67 år, med behandlingskrævende tilstande inden for depression, bipolar lidelse, skizofreni og angst. Rigtig mange har også dobbeltdiagnoser.

  • Du kommer til at arbejde aktivt med recovery og rehabilitering og at inddrage patienterne i udarbejdelsen af sygeplejeplaner og behandlingsplaner.

 

  • Inddragelse og feedback fra såvel patienter som pårørende er en vigtig del af vores kontinuerlige forbedringsarbejde for at sikre høj tilfredshed, med den ydelse vi leverer på tværs af faggrupperne.

 

  • Medarbejderindflydelse er også af stor vigtighed for os, og du får rig mulighed for at kunne påvirke arbejdsgangene og komme med nye spændende forslag og initiativer via forbedringstavlen.

 

  • Du skal ligeledes sikre god koordinering af netværksmøder og samarbejde med ambulante enheder, da vi har fokus på at reducere genindlæggelser.

 

Vi er også et afsnit for to patientstyrede senge, hvor ambulant tilknyttede patienter, kan få en kontrakt, og indlægge sig selv i afsnittet uden om akutmodtagelsen.

Om os
Vi er en blandet forsamling af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og en enkelt plejer.

Tværfagligt har vi en fysioterapeut, en socialrådgiver, overlæge og en specialpsykolog. Vi får alle stor hjælp fra vores lægesekretær Lene. På tværs af vores faggrupper har vi et fælles ønske om at skabe forløb af høj kvalitet for de indlagte.

Idet vi er team-orienterede og bruger hinandens fagkompetencer aktivt, skaber vi både gode patientforløb samt et fagligt inspirerende- og udviklende miljø i afsnittet.

Kan du se dig selv være en del af os?
Gruppen er præget af stor diversitet, og det er noget, vi vægter meget højt – både i forhold til samarbejdet samt kvaliteten af den behandling, vi tilbyder.

Det kommer bl.a. til udtryk i forhold til køn, alder, uddannelse og specialeerfaring lige så vel som der er ekstroverte, introverte og dem lige midt i mellem; Nogen snakker meget, andre griner ulideligt højt, én er den der tysser på de andre og en helt anden er dén, som taler før der tænkes og til tider kommer med upassende kommentarer.

Alt i alt; Vi er rummelige og har plads til stort set alle, og det betyder også, at vi møder patienterne som (og hvor) de er.

Vi vægter at lære af hinanden og have fokus på den enkeltes ressourcer og kompetencer – personlige som faglige, og søger dermed også en ny kollega, som er bevidst om, hvad han/hun vil kunne bidrage med i en gruppe og ikke mindst i forhold til behandlingsforløbene.

Så hvad laver du i din fritid, som du kunne bringe med i arbejdet her på afsnit 11? Har du tidligere erhvervserfaring, som ville kunne komme i spil? Hvilke personlige kompetencer ville vi ikke kunne sige nej til?

Det er vigtigt, at du har lyst og evne til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø og medvirke til, at alle møder glade og trygge op på arbejdet. Der er en varme og en omsorg i afsnittet, som er helt uvurderlig, og det skinner af på både sammenholdet og patientplejen.

Derfor taler vi også med hinanden – ikke om hinanden.

”Og hvorfor det store fokus på os som gruppe; jo, det er nemlig som gruppe, vi står stærkest. Det er grobunden for, at vi kan give en kvalificeret behandling til patienterne og deres pårørende,” fortæller afdelingssygeplejerske Mette Hansen.

Vi kan tilbyde dig:

  • Uddannelse i KAT (Kognitiv Adfærds Terapi), som resten af afdelingen også er i gang med
  • Mentorordning
  • Supervision
  • At du bliver en del af et stort psykiatrisk center med masser af muligheder
  • Massageordning, motion og fitness i centrets egne lokaler
  • Kurser hos ”Skolen for Recovery”, som ligger på matriklen

Har du lyst til at bidrage med din erfaring som social- og sundhedsassistent, så søg via linket.

Ansættelsesvilkår
I Region Hovedstaden skal vi på skrift formelt set angive stillingsopslag på 37 timer om ugen. Hvis du har spørgsmål til timeantal, er du velkommen til at kontakte mig.

Stillingen er i aftenvagter og med fast weekendvagt hver 3. weekend.

Opstart er den 1. august 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Ansøgningsfristen er den 22. juni 2021. Vi afholder samtaler løbende.

Vi indhenter altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig
Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen eller komme og se afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Hansen på 2617 4593 eller mail: Mette.langballe.hansen@regionh.dk.

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Mette Langballe Hansen
  • Adresse
    Maglevænget 11, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    232702
  • Quick-nr.
    411401
  • Indrykningsdato
    07-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 11, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Mette Langballe Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    232702
  • Quick-nr.
    411401
  • Indrykningsdato
    07-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.