Bliv en del af et afsnit med speciale i dobbeltdiagnoser – Vi tilbyder aftenvagter eller nattevagter
På Psykiatrisk Center Sct. Hans’ afsnit M20 søger vi to social- og sundhedsassistenter – en til fortrinsvis aftenvagter og en til fortrinsvis nattevagter. Vi tilbyder et afsnit med høj faglighed, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i behandlingstilgang og kultur.
Lidt om os, vores speciale og vores behandlingsfokus
Afsnit M20 er beliggende i Fjordhus, der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. Det er et integreret afsnit og er som en del af Afdeling M førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker. Vi hjælper dermed patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose).
”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen.” – Sygeplejerske, M20
Patienterne er frivilligt indlagt, og anvendelse af tvang er minimal. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag.
Behandlingsforløbene er på omkring 3 måneders varighed. Du får derfor mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving i forløbet.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder
Din kerneopgave bliver at arbejde recovery-orienteret og misbrugsforebyggende med kognitiv terapi som grundlæggende behandlingsstrategi.
Du bliver kontaktperson for patienter i hhv. udrednings-, behandlings- og udslusningsfasen. I samarbejde med patienten og dit tværfaglige team får du dermed ansvaret for pleje- og behandlingsforløbet.
Udover de sygeplejerfaglige opgaver vil fokus i aftentimerne være at støtte patienterne i at opretholde en stabil hverdag med meningsfulde aktiviteter. Du bistår f.eks. patienterne med at lave hjemmeopgaver til gruppeforløb, udfylde relevante skemaer, planlægge weekendaktiviteter, finde strategier til misbrugsophør og træne alternative tanker.
På afsnittet er vi med i et Virtual Reality (VR) projekt, som er startet op i aftenvagterne. Projektet afprøver VR som en mulig strategi i forbindelse med f.eks. uro eller trang.
I nattetimerne vil fokus være målrettet søvnoptimering og beroligelse med henblik på oprettelse og genetablering af normal døgnrytme. M20 deltager i et forskningsprojekt omkring brugen af søvnplaster til patienterne, så man kan undgå natlige tilsyn til de fleste patienter.
Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling
Vi har mange faglige drøftelser for at løfte kvaliteten af vores pleje og behandling. Vi forventer derfor også, at du ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling. Tilgangen til pleje og behandling er holistisk og sker i tæt samarbejde med patienterne og de tværfaglige kollegaer.
Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega med interesse for specialet og den kognitive tilgang, og som kan byde ind med relevant erfaring og faglighed.
For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret social- og sundhedsassistent med relevant erfaring fra arbejdet med psykisk sårbare og/eller misbrug.
Derudover forventer vi, at du prioriterer vigtigheden af et godt samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer. Du er tålmodig i din relation til patienten og er god til at motivere og inspirere til udvikling og forandring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i fortrinsvis aften- eller nattevagt med weekendvagt hver anden uge.
Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Interesseret?
Vi glæder os til at høre om din motivation for at arbejde med dobbeltdiagnosespecialet.
Søg via linket her på siden senest d. 22. juni 2021. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Anne Carlsen på 23830529.
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Anne Carlsen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
232741 - Quick-nr.
411512 - Indrykningsdato
08-06-2021 -
Ansøgningsfrist
22-06-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent med hjerne og nerve til Epilepsiovervågningen
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistentOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024 -
Social-og sundhedsassistent – Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent til åbent døgnafsnit på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København S
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Social- og Sundhedsassistent til Neurologisk Sengeafsnit N31 på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
11-04-2024 -
Trives du med at arbejde om natten? Så bliv nattevagt på psykiatrisk intensivt afsnit i Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024