Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Ergoterapeut der brænder for Ort. Kir.! (Ortopædkirurgi)

Vi søger en skarp og interesseret ergoterapeut som vikar i 20 uger – gerne med viden om, samt stor interesse for, arbejdet i det ortopædkirurgiske felt - et spændende job med faglige udfordringer og ansvar.

Det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte patient spiller en stor rolle i vores dagligdag.

Der er tale om et vikariat på 32 timer fra d. 1.august 2021 eller gerne tidligere.

 

Hvem er vi?

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fungerer som en klinisk tværgående enhed med egen forskningsenhed. I afdelingen ønsker vi at gøre en forskel. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige standard gennem progressiv og kritisk tilgang til vores arbejde – vi forventer, at du arbejder med samme udgangspunkt og naturligt tager aktiv del i udviklingen.

 

Om stillingen:

Vikariatet byder på masser af muligheder for faglige udfordringer og patientnære opgaver. Du vil indgå i en spændende og afvekslende hverdag, og du bliver en del af en velfungerende afdeling.

Du vil i hverdagen være en del af et team bestående af 5 ergoterapeuter, hvis kerneområde er det ortopædkirurgiske speciale. Dine opgaver i ortopædkirurgien favner såvel de indlagte som de ambulante patienter. Teamet er en del af en større samlet gruppe af fysio- og ergoterapeuter samt portører.

 

Vi er et godt hold, der vægter den faglige kunnen og viden såvel som det sociale samspil i løbet af arbejdsdagen højt. Det er en forudsætning, at alle i teamet er fleksible og medvirker til den daglige prioritering, planlægning og udførelse af opgaverne.

 

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • undersøgelse, vurdering og optræning af indlagte patienter i ortopædkirurgisk regi samt ambulante håndkirurgiske patienter
  • dysfagi vurdering, instruktion og vejledning
  • vurdering af behov for samt udlevering af hjælpemidler til indlagte patienter
  • instruktion i forebyggende og genoptrænende øvelser samt vejledning i udførelse af ADL          
  • deltagelse i planlægning af det videre patientforløb i samarbejde med det tværfaglige personale - herunder udarbejdelse af Genoptræningsplaner.
     

Vi forventer, at du:

  • har erfaring indenfor arbejdet med håndterapi (ambulante OE patienter)
  • interesserer dig for såvel det indlagte som det ambulante område
  • gerne har erfaring med dysfagi – evt. FOTT Grundkursus
  • har indlevelsesevne til at vurdere og behandle en mangfoldighed af mennesketyper
  • kan tilpasse og tilrettelægge vurdering og behandling til den enkelte patient
  • kan sætte dig ind i specialets vidensgrundlag og arbejde med implementering af evidensbaseret praksis
  • tager ansvar for din faglighed
  • har styr på din faglige terminologi, er fagligt velfunderet og har faglig gennemslagskraft
  • er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt
  • er ansvarsbevidst, selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • er reflekterende og har personlig modenhed
  • er handlekraftig og i besiddelse af et godt overblik og et godt humør i en travl hverdag

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og selvstændigt job i en stor og spændende organisation
  • En arbejdsplads som har fokus på forskning og udvikling
  • En arbejdsplads hvor målsætningen er implementering af evidensbaseret praksis
  • Tværfagligt samarbejde, hvor terapeuter er en meget værdsat faggruppe og vigtig del af patientforløbet
  • En arbejdsplads der har positive forventninger til dig

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 timer og til besættelse d. 1.august 2021 eller tidligere.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsterapeut Gitte Lund Jansen på telefon 51 53 27 66 eller læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk

 

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til afdelingsterapeut Gitte Lund Jansen.

 

Ansøgningsfristen er torsdag d.24.juni 2021. Vi forventer at afholde samtaler mandag d.28.juni.

Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Christina Belbin
    Christina.Belbin@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    232779
  • Quick-nr.
    411597
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2021


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Christina Belbin
    Christina.Belbin@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    232779
  • Quick-nr.
    411597
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2021

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ergoterapeut der brænder for Ort. Kir.! (Ortopædkirurgi)"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.