Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ole Maaløes Vej 26, 2100 København Ø

Innovativ afsnitsansvarlig overlæge søges til Tværfagligt Smertecenter, Afdeling for Bedøvelse, smerter og Respirationsstøtte, Neurocentret, Rigshospitalet med start den 1. oktober 2021 eller efter aftale

Tværfagligt Smertecenter (TSC) står foran store forandringer, vi er i gang med at ændre organiseringen af patientbehandlingen og står samtidig overfor en flytning af TSC fra Blegdamsvej til Glostrup. Vil du være med til at planlægge og lede disse forandringer i et innovativt perspektiv, så har vi stillingen til dig. Du skal være speciallæge i Anæstesiologi.

Om Tværfagligt Smertecenter

I centret behandles patienter med komplekse langvarige non-maligne smerter ud fra en bio-psyko-social smerteforståelse. Behandlingen er tværfaglig med deltagelse af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere og sekretærer. TSC har landsdelsfunktion for (Bagstrengsstimulation/neurostimulation).  TSC deltager i CRPS behandlingen sammen med Afdeling for Hjerne og Nervesygdomme.

Om behandlingen

Med udgangspunkt i et Værdibaseret Sundhedsperspektiv (VBS) og et ønske om bedre og mere ensartede tilbud til vores patienter, er vi i gang med at analysere og re-organisere vores behandlingstilbud. Dette sker i tæt samarbejde med medarbejderne og med brugerinddragelse, så du skal være med til at lede dette og kunne tage patienternes perspektiv. Implementeringen vil ske løbende efter sommerferien i tæt samarbejde med afdelingsledelsen.

Om flytningen

Der er planlagt flytning af TSC til Glostrup i begyndelsen af 2022. Vi er i gang med planlægningen, så indretningen sker ud fra de behov vores behandling kræver aktuelt, men også med en fleksibel indretning, så den kan modsvare fremtidens behov. CRPS-behandlingen er etableret på Glostrup i samarbejde med afd. for Hjerne og Nervesygdomme. Flytningen skal udover nye og patientvenlige lokaler også styrke samarbejdet med de neurologiske specialer behandlings- og forskningsmæssigt.

Forskning og udvikling

Forskningen har en fremtrædende placering i TSC. Vi har en læge og en sygeplejerske ansat deltids i forskerstillinger, vi har aktuelt 2 Ph.d.-studerende; en læge og en sygeplejerske. Der er forskningsaktivitet i alle faggrupper, både mono- og tværfagligt. Der foregår en lang række udviklingsprocesser i centret, bl,a. samarbejde med BørneUngeAfdelingen om fælles patienter (FUBUS)

Om dig

Du skal være speciallæge i anæstesiologi og have erfaring med tværfaglig smertebehandling, evt. suppleret med formel uddannelse indenfor smertebehandling. Du skal have nogen ledelseserfaring, gerne erfaring med forandringsprocesser, du skal kunne naviger i et bredt samarbejde med mange faggrupper, du skal være nytænkende og innovativ, også i forhold til nye samarbejdspartnere, både indenfor hospitalssektoren, men også tværsektorielt. Du skal være indstillet på tværfaglig ledelse og samarbejde i samspil med afdelingsledelsen. Du skal have forskningserfaring indenfor smertebehandling eller andet og kunne medvirke til at udvikle forskningen yderligere. Humor og en uhøjtidelighed tilgang vil være en fordel. Og så skal du have lyst og mod til at være en del af den forandringsproces TSC er i gang med.

Om Afdelingen

TSC er et af fire afsnit i Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte. Efter flytningen til Glostrup vil alle tre afsnit være samlet der. De øvrige afsnit er Afsnit for Bedøvelse, der fortrinsvis bedøver ryg- og øjenpatienter og varetager øvrige anæstesiologiske opgaver på hospitalet, Opvågnings- og Dagkirurgisk afsnit og Respirationscenter Øst, som varetager kronisk respiratorbehandling hos patienter i eget hjem.

Hvis du synes denne lederstilling med flere nye og spændende opgaver kunne være noget for dig, så send din ansøgning på nedenstående link. Ansøgningen skal skrives, så dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller fremgår. Løn og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med den gældende overenskomst mellem Danske Regioner og din faglige organisation. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos Afdelingsledelsessekretær Maja Löween, telefon 3863 2107.

Ansøgningsfrist torsdag den 30. juni 2021 kl. 09.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Rune Vedelsdal, telefon 35454917 eller e-mail: rune.vedelsdal@regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Rune Vedelsdal
  • Adresse
    Ole Maaløes Vej 26, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Leder, Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    232785
  • Quick-nr.
    411610
  • Indrykningsdato
    09-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Ole Maaløes Vej 26, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Rune Vedelsdal
  • Stillingstype
    Leder & Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    232785
  • Quick-nr.
    411610
  • Indrykningsdato
    09-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.