Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

Klinisk vejleder - Sygeplejerske søges til Øjenambulatoriet Ø47 Rigshospitalet Glostrup pr. 1. august 2021

Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og kollegialt velfungerende hold af sygeplejerske, optiker, social og sundhedsassistenter samt læger i vores grå stær ambulatorium.

Vi søger en sygeplejerske der er klinisk vejleder eller har lyst til at blive klinisk vejleder for studerende.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer med arbejdstid mellem kl. 7:30 – 16:00.

Grå stær ambulatoriet modtager ca. 80 patienter dagligt til forundersøgelser og kontroller efter grå stæroperationer. Vi er en aktiv og spændende afdeling med fokus på gode patientforløb og et godt tværfagligt samarbejde. Vores dagligdag er travl og byder på mange udfordringer, og vi er således vant til at være omstillingsparate.
 

Vi kan tilbyde:

Et selvstændigt, udfordrende og ansvarsfuldt job med selvstændige patientforløb, i et godt tværfagligt miljø med tæt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, optikere, læger og sekretærer.

Et spændende fagligt miljø med mulighed for faglig udvikling og oplæring i de nyeste teknikker og apparater.

Et team der lægger meget vægt på at alle patienter får en særdeles imødekommende og venlig behandling, og vi strækker os langt, for at imødekomme patienternes ønsker – også selvom det er arbejdskrævende og besværligt for os.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Forundersøgelser til grå stæroperationer
  • Klargøre patienter med bl.a synsprøve, dilatation, diverse apparaturmålinger ex OCT, Icare, IOL master, Pentacam
  • Dokumentere den udførte pleje i SP
  • Vejlede og informere patienter
  • Undervise og vejlede studerende, vil blive en stor del af hverdagen

Vi forventer:

Du har erfaring som klinisk vejleder eller har lyst til at arbejde med studerende (mulighed for at blive uddannet til klinisk vejleder).

Du er en selvstændig, positiv og serviceminded person, der har erfaring med korte og/eller akutte patientforløb, er klar til at yde en ekstra indsats og hjælpe kollegaer, der har brug for assistance i perioder med travlhed.

Du skal have indgående kendskab til de alm. It-systemer og lyst til at arbejde med og lære teknisk udstyr. Kendskab til sundhedsplatformen er en fordel, men ikke et krav.

Du har klinisk øjenerfaring eller brænder for at lære specialet.
 

Om Øjenklinikken

Øjenklinikken, Rigshospitalet Glostrup varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland. Den er center for regionens kirurgi og de mere komplicerede ydelser.

Øjenklinikken Rigshospitalet Glostrup har flere ambulatorier, et sengeafsnit, tre operationsafsnit og et forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne, i elektive og akutte patientforløb. Der opereres primært for cornea-, nethinde- og glaslegeme sygdomme, grå stær, grøn stær, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.

Region Hovedstadens Øjenklinik Rigshospitalet Glostrup består af øjenfunktionerne på Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, samt Rigshospitalet. Der er ca. 340 ansatte, som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner.
 

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Riis 23 74 90 69 mail: Mette.riis.02@regionh.dk eller assisterende afsnitsledende optiker Charlotte Wadum 38 63 31 62 mail: charlotte.wadum.jensen@regionh.dk

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Ansøgningsfristen er den 25/6 2021 kl. 08.00.
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 28/6 2021.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads på hele matriklen.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Stillinger er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Vi er en røgfri arbejdsplads.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    charlotte jensen
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    232792
  • Quick-nr.
    411620
  • Indrykningsdato
    10-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    charlotte jensen
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    232792
  • Quick-nr.
    411620
  • Indrykningsdato
    10-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.