Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

2 funktionsledere søges til vores Børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgn afsnit i Aabenraa.

Er du frisk på nye udfordringer med ledelse i en dynamisk organisation der sætter børn, unge og familier i centrum og søger at skabe gode betingelser for trivsel og udvikling i medarbejdergruppen? Er du en teamspiller, der tager ansvar, får forankret beslutningsprocesser bredt og får implementeret nye tiltag under hensyntagen til ressourcer og krav?

 

Vi er i gang med at omorganisere ledelsen af vores dag- og døgn afsnit i Aabenraa. Vi ønsker at prioritere ledelse endnu højere og søger derfor 2 funktionsledere, der skal indgå som et ledelsesteam i sengeafsnittet - tidligere har der i afsnittet været ansat én funktionsleder og én stedfortræder.

Vi søger et lederteam der har fokus på nærværende, anerkendende og synlig ledelse. Det er vigtigt, at teamet kan samarbejde med mange faggrupper – både internt og eksternt. I er synlige for personalet, de indlagte og pårørende i sengeafsnittet og trives i hverdagens ungekultur. Vi kunne godt tænke os et miks af forskellige fagligheder i funktionslederteamet – den ene skal dog have en sygeplejefaglig baggrund.

Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland

Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Sydjylland. Afdelingen fusionerede den 1. januar 2017 og er fordelt på tre matrikler i Aabenraa, Vejle, Esbjerg. Der er ambulante funktioner på alle matrikler samt sengeafsnit i Aabenraa og Esbjerg. I alt er der ca. 300 ansatte med en bred vifte af fagligheder.

 

Den overordnede ledelse for de tre matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med funktionsledere ift. personaleansvar og specialeansvarlige overlæger ift. det faglige udviklingsansvar, der i et forpligtende samarbejde understøtter medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.

Vores ambition er, at skabe størst mulig effekt for patienter, pårørende samt samarbejdspartnere. Afdelingen er i gang med at udvikle og skabe gode betingelser for løbende implementering af de nyeste forestillinger og ideer om en velfungerende organisation, der kan tilpasses nye forhold og udfordringer. 

 

Funktionsledernes ansvarsområde

Som funktionslederteam refererer i til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe. I har personaleansvar for alt ikke-lægefagligt klinisk personale i jeres funktionsområde med 60 medarbejdere, herunder at afholde MUS, omsorgs- og ledelsessamtaler samt sikre fokus på det gode arbejdsmiljø og reduktion af sygefravær.

 

I har det overordnede ansvar for vagtplanlægning og skal kunne tage ansvar for akut fremmøde- afspadserings- og ferieplanlægning inden for de givne økonomiske rammer. Sengeafsnittet har ansat en medarbejder, der understøtter vagtplanlægning for sengeafsnittet. I vil stadig have ansvaret, men vil have mere tid til at fokusere på den daglige drift og samarbejdet med de øvrige funktionsledere.

Inden for de rammer, der afstikkes af afdelingsledelsen, sikrer du blandt andet, at krav til aktivitet og kvalitet overholdes, at ressourcerne udnyttes optimalt og at gældende regler, bestemmelser og instrukser overholdes.

 

 

Vi tilbyder jer som ledelsesteam

Mulighed for at være med til at opbygge og udvikle et afsnit i samarbejde med engagerede og kompetente medarbejdere, der alle brænder for at gøre en god indsats for patienter og pårørende. I kommer til at indgå i et dynamisk og inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer med vægt på et tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. I vil også indgå i en engageret ledergruppe, og vil blive en del af en spændende hverdag, hvor alle initiativer har et eneste formål - at sikre patienter og pårørende den bedst mulige behandling. Vi sikrer naturligvis en god introduktion og en mentor.

 

Vores forventninger til jer:

  • I har dokumenteret ledelseserfaring fra en lignende stilling og er uddannet sygeplejerske eller har anden sundhedsfaglig baggrund.
  • I har gennemgået en relevant lederuddannelse eller interesse for at erhverve en lederuddannelse
  • I har erhvervet, eller er indstillet på at gennemføre Region Syddanmarks forbedringsuddannelse (Lean 4 ledere).
  • I er resultatorienterede og kan opstille klare og tydelige mål for funktionen og har erfaring med driftsplanlægning og økonomistyring
  • I har mod på udfordringer og en hverdag i konstant forandring
  • I har fokus på medarbejderudvikling og motivation og behersker coaching og daglige supervisions- og vejledningskompetencer
  • I har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • I kan holde mange bolde i luften og prioritere jeres indsats

 

Vi håber, at du er blevet inspireret til at søge stillingen. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte konstitueret ledende overlæge Thorsten Schumann 2899 4702.

 

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2021 eller efter aftale.

 

Første samtale afholdes i slutningen af uge 25. Anden samtale afholdes 28. eller 29. juni 2021

Mellem de to samtaler gennemføres tests og dybdeinterview mhp. at udarbejde kandidatvurdering i relation til jobbet. Under 2. samtale vil der ligeledes være en case.


Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den respektive faglige organisation og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

 

Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jette Bjerring Lykkegaard
    jl@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    216027
  • Quick-nr.
    411636
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2021


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jette Bjerring Lykkegaard
    jl@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    216027
  • Quick-nr.
    411636
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2021

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "2 funktionsledere søges til vores Børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgn afsnit i Aabenraa."

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.