Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær til fastansættelse i Bookingenheden ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Vi har et fantastisk team, men mangler en kollega pr. 15. august 2021 eller efter aftale. Vores ønske er at finde dig, der brænder primært for booking og kræftpakker, vi booker både ambulant og til operationer. Dine logistiske evner kommer helt sikkert på prøve her, for vi forsøger altid at få en ekstra patient på programmet og gør alt for at udnytte vores bookingkapacitet til det yderste.

Du er selvfølgelig uddannet lægesekretær, stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi er ca. 350 ansatte på Mave- og Tarmkirurgi, heraf 26 i sekretærgruppen samt lægesekretærelever. Du kan se frem til at blive en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi er stolte af at udfylde en vigtig funktion, der gør en forskel for mange tusinde patienter hvert år. Lægesekretærerne på afdelingen har en nøgleposition som afdelingens ansigt udadtil, og er således en vigtig brik i puslespillet for at sikre patienten det bedst mulige forløb.

Teamet er selvkørende, består af tre lægesekretærer, og vi sørger selv for at dække ind for hinanden ved ferie og fravær. Der er også mulighed for en hjemmearbejdsdag engang imellem, hvilket aftales i teamet. Arbejdsopgaverne består af følgende:

ECV (esophagus, cardia, ventrikel)
  • Kræftpakker
  • Håndtering af henvisninger
  • Udredningsplaner, planlægning og booking
  • Klargøring og skriv af konferencer
  • Håndtering af henvisninger og booking
  • Opfølgning på diverse undersøgelser
  • Journalskrivning
  • Koordinering af ambulatorier.

Motil
  • Håndtering af henvisninger og booking af ambulatorie og undersøgelser
  • Opfølgning på diverse undersøgelser
  • Skriv af ambulatorie og undersøgelser
  • Koordinering af ambulatorier og undersøgelser i samarbejde med ansvarlig læge.

OP-booking
  • Håndtering af henvisninger
  • Planlægning af operationsprogram i samarbejde med den koordinerende overlæge
  • Booking og indkaldelse af patienter til operation
  • Booking af indlæggelse og indkaldelse af patienter til undersøgelse/behandling i Røntgenafdelingen
  • Opfølgning på patienter inden operation på Dagkir.

Der er et godt, tværfagligt samarbejde i teamet mellem lægesekretærer, læger og sygeplejersker blandt andet omkring overholdelse og registrering af kræftpakker.

Vi kan tilbyde en spændende og alsidig stilling i et team, hvor humor (gerne sort) og højt humør vægtes højt. Vi søger en glad og positiv kollega med høj arbejdsmoral, som brænder for at blive en del af et selvkørende og meget velfungerende og fleksibelt sekretærteam. Vi har mulighed for indflydelse på arbejdsgange og rutiner, og vi handler på ideer og forslag til effektivisering og forbedringer. Vi arbejder løbende på at højne kompetencer og tilegne nye.

Vi tilbyder
  • et lærende miljø, hvor sekretærernes faglige og personlige egenskaber er betydningsfulde for hele afdelingen
  • et varieret job med et godt, tværfagligt samarbejde både i afdelingen og til samarbejdspartnere, samt daglig kontakt til patienter og pårørende
  • et job, hvor du kan få indsigt i nogle spændende specialer og være med til at sikre gode forløb for vores patienter, hvor vi i teamet følger patienterne fra start til slut
  • et uformelt arbejdsmiljø, hvor du er en del af et stærkt team med mulighed for efter-/videreuddannelse
  • mulighed for fordybelse på specialistniveau på et specifikt område
  • grundig oplæring.

Vi søger en lægesekretær, som
  • er uddannet lægesekretær – et ufravigeligt krav
  • er faglig dygtig og stolt af sit fag
  • har logistiske evner
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • vil arbejde i en organisation, der hele tiden forandrer sig
  • er imødekommende, positiv og serviceminded
  • er lærenem
  • erfaring med EPJ vil være en fordel.

Der indgår en eftermiddagsvagt ca. hver anden uge, p.t. hver anden mandag (lige uger) til 17.00 samt hver ottende fredag, ligeledes til 17.00. Derudover helligdagsvagter p.n. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være fra 08.00-15.30, fredag 08.00-15.00.

Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Kunne du tænke dig at vide mere om stillingen og arbejdsopgaver, er du meget velkommen til at kontakte lægesekretær Charlotte Frendrup på 7845 3251 eller på charfren@rm.dk. Ledende lægesekretær Tinna Lauritsen kan også kontaktes på 2649 8969 eller på tilaur@rm.dk.

Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest den 29. juni 2021. Der afholdes løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigt.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Frendrup
    7845 3251
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2021
  • Regionens jobnr.
    30943
  • Quick-nr.
    411713
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2021


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Charlotte Frendrup
    7845 3251
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-08-2021
  • Regionens jobnr.
    30943
  • Quick-nr.
    411713
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2021

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Lægesekretær til fastansættelse i Bookingenheden ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.