Radiograf til vikariat på 12 mdr. i Planlægningen, Rigshospitalet Afdeling for Kræftbehandling, Strålebehandling, klinik 3981
Da en af vores kolleger skal til Grønland og derfor fået orlov, søger vi en radiograf til et 12 måneders vikariat pr. 1. juli 2021 eller efter aftale, stillingen er på 37 timer/ugentlig.
Planlægningen er placeret i, Strålebehandling klinik 3981, hvor der varetages strålebehandling af patienter med kræft samt planlægning af strålebehandling. Afsnittet råder desuden over et ambulatorium, der varetager medicinsk kræftbehandling. Der kommer ca. 220 patienter dagligt i afsnittet.
Du kan læse mere om, hvem vi er på Rigshospitalets hjemmeside.
Dine primære arbejdsopgaver vil være lejring og scanning af patienter. Som udgangspunkt vil dit arbejdsområde være i vores CT-scannere og vores PET/CT-scanner. Alt efter behov, ønsker og kompetencer er det på sigt også muligt at afløse i vores MR-scanner.
Det daglige arbejde er udfordrende og afvekslende. Vi har meget forskning i afsnittet, og du vil derfor få mulighed for at kunne følge med i udviklingen indenfor strålebehandlingen. Det er derfor vigtigt, at du har en positiv indstilling til nye teknikker og opgaver.
Vi er en mindre gruppe på 12 på radiografer, der sætter stor vægt på godt humør, høj patienttilfredshed og faglighed. Vi har et tæt og godt samarbejde med sekretærer, fysikere, behandlingspersonale og læger. Hver anden uge er der undervisning i udvalgte emner.
Vi vil foretrække, at du er:
- radiograf, gerne med stråleterapi som studieretning, eller sygeplejerske med stråleterapiuddannelse.
- i stand til at bevare overblikket i en ofte meget travl hverdag
- åben og imødekommende
- god til at arbejde tæt i en lille gruppe
Noget af det, vi kan tilbyde er:
- Individuelt introduktions- og oplæringsprogram
- At være en del af et godt arbejdsmiljø
- At være med i en kontinuerlig udvikling af specialet
- En klinik hvor høj faglig kvalitet og kontinuerligt fokus på patient- og pårørendeinddragelse er et strategisk indsatsområde
Arbejdstiden vil typisk være inden for dagstid, dog kan åbningstiden være udvidet til om aftenen. Afsnit for Stråleterapi har altid åbent mandag-lørdag.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at se klinikken eller høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende afdelingsradiograf Michelle Kertevig tlf.: 35 45 97 67 eller afdelingssygeplejerske Lisbet Prenter tlf.: 35 45 18 95. Se evt. stillingsbeskrivelsen her.
Ansøgningsfrist: onsdag den 23. juni kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler uge 26 2021
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lisbet Prenter - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
232886 - Quick-nr.
411850 - Indrykningsdato
15-06-2021 -
Ansøgningsfrist
23-06-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×