Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Bioanalytiker til Afsnit SpecialLab, Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Er du uddannet bioanalytiker med autorisation og har du interesse for forskning og udvikling? 

Trives du med at arbejde selvstændigt og ligeledes med samarbejde på tværs med andre faggrupper? Så er du måske vores nye bioanalytiker i Afsnit SpecialLab. Vi har en ledig stilling til besættelse den 1. september 2021.

Om jobbet

Du bliver en del af teamet Specialanalyse, som består af 5 bioanalytikere og en kemiker.

I specialanalyselaboratoriet udfører vi specificerede rutineanalyser bl.a. via DNA-oprensning, realtime PCR, fluoroenzymeimmunoassay, fluorescerende mikroskop, flowcytometri og gelelektroforese/proteinelektroforese.

Foruden rutineanalyserne kører vi mange forskellige forsknings- og projektprøver både for afdelingens egne forskere og i forbindelse med forskningssamarbejder på hospitalet.

Nogle hverdage skal du tage blodprøver på morgenrunden.

I specialanalyselaboratoriet har vi bl.a. følgende udstyr:

  • Flowcytometri

  • Kryptor

  • LC/MS

  • Sebia

  • QIA Symphony

Din profil

Du er uddannet bioanalytiker med autorisation. Du er omstillingsparat, ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og interesser dig for forskning og udvikling. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig er god til at indgå i et teamsamarbejde. Vi ønsker os, at du er åben og imødekommende, fuld af gå-på-mod og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

De teknikker, du ikke allerede mestrer, vil vi oplære dig i.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling

Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens store biokemiske afdelinger. Vi varetager blodprøve- og urinanalyser for den nordlige del af regionen og har adresser i Hillerød, Frederikssund og Helsingør.

Samlet har vi ca. 1 mio. patientkontakter og udfører omkring 12 mio. analyser om året. Vi beskæftiger i alt mere end 230 medarbejdere.

Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på fuld tid (37 timer) og med fastansættelse.

Stillingen er vagtfri.

Stillingen er til besættelse 1. september 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Birgit Krindel Beyer, birgit.krindel.beyer@regionh.dk / 20 15 85 23 eller faglig koordinator Betina Sunke Jensen, Betina.Sunke.Jensen@regionh.dk / 48 29 20 46.

Ansøgningsfristen er den 4. juli 2021. Samtaler afholdes i uge 27.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Birgit Krindel Beyer
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232899
  • Quick-nr.
    411973
  • Indrykningsdato
    17-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Birgit Krindel Beyer
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    232899
  • Quick-nr.
    411973
  • Indrykningsdato
    17-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.