Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Beskrivende radiograf

Spændende stilling som beskrivende radiograf.

Kunne du tænke dig en stilling med ½ af tiden som beskrivende radiograf og ½ af tiden som radiograf med en række selvstændige og udviklende opgaver?

Radiologisk Afdeling har en fast stilling 37 timer pr. uge ledig til besættelse 1.9.2021 eller efter aftale.

Du vil få mulighed for at varetage funktionen som beskrivende radiograf ca. ½ delen af tiden og den anden ½ del vil du varetage afdelingens øvrige radiografopgaver, incl. deltagelse i vagtfunktion.

Holbæk Sygehus er ét af Region Sjællands fire akutsygehuse med en af Danmarks bedste akutafdelinger og en stor Ortopædkirurgisk Afdeling.

Radiologisk Afdeling modtager patienter hele døgnet fra de kliniske afdelinger, lige fra neonatal afsnittet til geriatrisk afsnit. Desuden samarbejder vi med regionens øvrige sygehuse, Sundhedscentre og praksissektoren.

Du vil kunne opleve følgende

  • En afdeling, der satser på fremtiden, hvor faglighed, udvikling, arbejdsmiljø og sociale kompetencer prioriteres højt
  • Tæt samarbejde med afdelingens anden beskrivende radiograf og desuden samarbejde med 26 øvrige nære kolleger i en blandet aldersgruppe - alle med høj arbejdsmoral og godt humør. Derudover samarbejde med  kolleger fra andre faggrupper
  • Beskrive ca. 2 - 3 dage om ugen
  • Afholde skadekonference på Akutafdelingen
  • Supervisere og tæt samarbejde med afdelingens yngre læger
  • Være med til at udføre ca. 100.000 undersøgelser om året
  • Arbejde bredt med apparatur indenfor DR, CT og MR. Afdelingen består bl.a. af tre konventionelle DR-rum, to, -snart tre CT-skannere, og to MR-skannere
  • Være med til at uddanne de kommende radiografer
  • Deltage i afdelingens vagtordning

Vi forventer følgende af dig

  • Du har autorisation som radiograf
  • Du taler et skandinavisk sprog
  • Du er efteruddannet som beskrivende radiograf i det perifere og enten er i gang med eller har et ønske om det axiale skelet
  • Du medvirker til høj fagliglig standard af konventionelle skeletundersøgelser ved supervision, undervisning og audits af diverse knogleprojektioner
  • Du har et positivt livssyn og en positiv tilgang til nye udfordringer – ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du sætter en ære i et godt patientforløb
  • Du værdsætter et godt samarbejde internt i afdelingen og på tværs af hele sygehusvæsenet
  • Du har et højt fagligt engagement
  • Du trives med et til tider højt arbejdstempo

Hvis du stadig mener, denne stilling er noget for dig, så send din ansøgning til os.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Samtaler uge 29

Ansøgningsfrist: 11.7.21

Ved spørgsmål kan du kontakte afdelingsradiograf Lærke Carstensen Saxtoprh 59 48 47 88

 

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Lærke Saxtorph
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013173
  • Quick-nr.
    411976
  • Indrykningsdato
    17-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Lærke Saxtorph
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013173
  • Quick-nr.
    411976
  • Indrykningsdato
    17-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.