Speciallæge håndkirurgi
Speciallæge håndkirurgi
Speciallæge med interesse for håndkirurgi søges til Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.
Den ortopædkirurgiske afdeling på Sygehus Sønderjylland er fordelt på to matrikler: Aabenraa, der varetager al akut kirurgi og traumemodtagelse samt Sønderborg, hvor øvrige sektorer varetager elektiv kirurgi inden for hånd, skulder/albue, fod, idræt og alloplastik.
Afdelingen varetager regionsfunktion inden for håndkirurgi. Ansøger skal derfor have stor interesse eller erfaring inden for avanceret håndkirurgi, sene- og nervelæsioner, ledbåndsskader, reumakirurgi og alloplastikker, frakturer, Dupuytren’s kontraktur med mere.
I afdelingen er der ansat i alt ca. 120 medarbejdere, heraf 31 speciallæger og ca. 19 læger i uddannelsesstillinger, ca. 42 plejepersonaler og 27 sekretærer.
Hovedarbejdssted vil være Sønderborg Sygehus med funktion i Håndsektoren. Ved interesse kan vagtdeltagelse i Aabenraa være en mulighed.
Ansøgeren vil indgå i et godt tværfagligt team. Der er p.t. 7 overlæger tilknyttet teamet i Sønderborg, som varetager ambulant udredning og behandling af patienter. De fleste operationer foregår elektivt på Dagkirurgisk Klinik i Sønderborg, men der er også tilknyttet operationsstuer i Aabenraa til håndkirurgi. Indlagte patienter er tilknyttet henholdsvis sengeafdelingen i Aabenraa samt Sengeafdeling B i Sønderborg. Der er et tæt samarbejde med ergoterapeuterne fra Rehabiliteringsklinikken.
Ansøgeren forventes at kunne bidrage positivt til udvikling, ikke mindst inden for sygehusets indsatsområder faglig kvalitet og patientsikkerhed. Lægen forventes at deltage i undervisningen af læger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb samt kunne deltage i afdelingens forskningsindsats og bidrage til afdelingens vision om at være landets bedste uddannelsessted for kommende ortopædkirurger. Endelig lægges vægt på gode samarbejdsevner.
Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og YL eller FAS.
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2021, eller efter nærmere aftale.
Sidste ansøgningsfrist er 20. juli 2021. Samtaler forventes afholdt 4. august 2021 i Sønderborg.
Yderligere oplysninger fås hos: Jens Eggers, ledende overlæge, 79 97 18 10 eller sektoransvarlig for håndkirurgi overlæge Jerzy Stiasny, 40 77 77 49.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Jessie Sabrina Kræmer - Stillingstype
Afdelingslæge & Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
216157 - Quick-nr.
412022 - Indrykningsdato
19-06-2021 -
Ansøgningsfrist
20-07-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×