Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Randers Psykatrisk Klinik Rønde

Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde

Psykolog til Psykiatrisk Klinik Rønde

En fast stilling som psykolog i vores Nord-team er ledig fra 01.10.2021 eller snarest derefter. Stillingen er fuld tid på 37 timer.
Vi søger en psykolog med kompetencer i forhold til behandling af personlighedsforstyrrelser, primært i gruppe.

Kun autoriserede psykologer med relevant erfaring vil komme i betragtning til stillingen.

Psykiatrisk Klinik i Rønde (PKR) hører under Regionspsykiatrien Randers, og vi tilbyder udredning og behandling i hovedfunktion til patienter med bl.a. psykoselidelser, affektiv sindslidelse, ADHD eller personlighedsforstyrrelse fra Norddjurs- og Syddjurs Kommuner.
Vi er delt op i 3 teams, hvor Nord-teamet primært dækker patienter fra Norddjurs Kommune.
Udover et Syd-team, har vi også et team, der dækker angst/ OCD og PTSD behandlingen i både Nord-, Syd-, samt Favrskov- og Randers Kommuner.

Psykologens arbejdsopgaver vil, udover psykoterapeutisk behandling, bl.a. omfatte indledende samtaler med nyhenviste patienter, udredning, deltagelse i diagnostik- og behandlingskonferencer, undervisning af tværfagligt personale og supervision.

Vi søger derfor en psykolog med følgende kompetencer:
  • Gerne psykoterapeutisk uddannelse, påbegyndt uddannelse i psykoterapi eller megen erfaring med psykoterapeutisk behandling af personlighedsforstyrrede. I arbejdet med personlighedsforstyrrede anvender vi i PKR primært en dynamisk tilgang. (der arbejdes i PKR også med andre terapeutiske retninger, herunder kognitiv adfærdsterapi til affektive patienter og til patienter med angst og OCD.)
  • Hvis du er EMDR-kyndig, så ser vi også meget gerne din ansøgning, men det er ikke noget krav til denne stilling.
  • Erfaring med udredning, herunder brugen af diagnostiske redskaber.
  • Viden om psykopatologi og differentialdiagnostik.
  • Lyst til at udvikle det bedst mulige behandlingstilbud til personlighedsforstyrrede og andre patientgrupper
  • Erfaring med Midt-EPJ.
  • Evnen til tværfagligt samarbejde.
  • Erfaring med supervision.

Vi kan tilbyde:
  • Et afvekslende arbejde i et erfarent tværfagligt team, men også udrednings- og behandlingsopgaver på tværs af team.
  • Mulighed for indflydelse på arbejdsmetoder og arbejdsorganisering. 
  • Mulighed for efteruddannelse.
  • Supervision, intern undervisning og behandlingskonferencer, med vægt på fagligheden.
  • Et godt arbejdsmiljø i gode rammer, tværfaglig tilgang og masser af spændende arbejde.
  • Eget kontor, med plads til at afholde samtaler.
  • Gode og godt beliggende lokaler, kun 25 minutter med bil, eller 35 minutter med bus fra Århus.
  • Gratis parkering.

Arbejdsstedet er primært i Rønde, men vi har også satellitkontorer i Grenaa og Ebeltoft.

Da vi er en del af Regionspsykiatri Randers, er der også et tæt samarbejde med de 3 sengeafsnit og de 2 øvrige ambulante klinikker i Randers.
Psykologerne i Rønde har således også faglige møder og fællesskab med psykologerne fra de andre klinikker og afdelinger i Randers.
 
Vi er i alt ca. 33 søde kollegaer, både læger, sygeplejersker, sekretærer, plejer, psykologer (6 i alt) og ergoterapeut. Vi har studerende fra alle faggrupper, herunder også psykologistuderende.

Psykologen refererer ledelsesmæssigt til funktionsledelsen i PKR, som består af overlæge Søren Mikkelsen og ledende sygeplejerske Charlotte Persson.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos overlæge Søren Mikkelsen (7847 5512/ 2369 9082). Mail: somikk@rm.dk

Ansættelsessamtaler afholdes den 24.08.2021 om eftermiddagen i Rønde.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Adresse
    Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    31029
  • Quick-nr.
    412027
  • Indrykningsdato
    18-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Adresse
    Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    31029
  • Quick-nr.
    412027
  • Indrykningsdato
    18-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.