Region Midtjylland

Hjertesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Vikar for speciallæge - Afdeling for Hjertesygdomme


En stilling som vikar for speciallæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital i Skejby er ledig til besættelse den 1. september 2021 eller efter aftale.

Hjertemedicinsk Klinik varetager dagligt mere end 200 patientkontakter fordelt på specialklinikker, akut klinik samt almen klinik. Ansøger forventes at fungere i klinikkerne på afdeling for Hjertesygdomme med udredning, kontrol og behandling af elektive og akutte hjertepatienter. Fokus vil være på kompetencer i ekkokardiografi og udredning, kontrol og behandling af patienter med klaplidelser.

Med til den ambulante funktion hører også tilsynsfunktion i fælles akutafdelingen. Derudover varetager speciallægen stuegangsfunktion på de hjertemedicinske sengeafsnit samt deltager i speciallægevagtlaget, hvilket består i eftermiddagsstuegang på sengeafsnittene samt dagtidsfunktion i enkelte weekender.

Stillingen er ledig fra 1. september 2021 og med ansættelse i 6 til 12 måneder.

Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier:

Den medicinske ekspert
Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante hjertemedicinske patienter.

Kommunikator
Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling - også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.

Samarbejder
Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk - såvel i som uden for organisationen.
Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde.
Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre
afdelinger i og uden for Region Midtjylland.

Leder/administrator
Ansøgeren skal engagere sig i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling.
Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings-/sikrings-processer.
Ansøgeren involveres på lige fod med øvrige speciallæger i den proces der pågår omkring udvikling og reorganisering af den lægefaglige ledelse.

Sundhedsfremmer
Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Akademiker
Ansøgeren bidrager til afdelingens forskning og kan eventuelt indgå i vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning.

Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger.

Professionel
Ansøgeren skal optræde professionelt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Yngre
Læger indgåede overenskomst for afdelingslæger.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge med organisatorisk ledelsesansvar for Strukturelle hjertesygdomme Vibeke Guldbrand - dog ikke i ugerne 27, 28 og 29, mail: virasm@rm.dk afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital Skejby, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Bente Korsgaard
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    30979
  • Quick-nr.
    412056
  • Indrykningsdato
    18-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Bente Korsgaard
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    30979
  • Quick-nr.
    412056
  • Indrykningsdato
    18-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.