Region Nordjylland

Kirurgi: Læger

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Overlæge med fokus på akutkirurgi

Vi ønsker en overlæge, der vil bidrage til udvikling af såvel patientforløb, arbejdsgange, medarbejdere som specialet i det hele taget – herunder ikke mindst med fokus på de akutte forløb i såvel Akutafdelingen som på Operationsafsnittet.
 
Stillingen:
Overlægen forestår i samarbejde med de øvrige speciallæger i Akutteamet den faglige ledelse indenfor akutkirurgien og er i samarbejde med afdelingsledelsen ansvarlig for fortsat at optimere de akutte forløb for de kirurgiske patienter på tværs af Akutafdelingen, Mave- og Tarmkirurgisk afdeling, Billeddiagnostisk afdeling samt Anæstesi- og Intensivafdelingen.

Du skal – sammen med de øvrige speciallæger i Akutteamet – sikre den fortsatte faglige udvikling af både læger og plejepersonale, herunder udbygge en tværfaglig teamtankegang i samarbejdet.
Det forventes, at der arbejdes evidensbaseret og forskningsrelateret med det formål at sikre den fortsatte udvikling og kvalitet af patientforløbene og behandlingen.
 Du er sammen med de øvrige speciallæger i Akutteamet ansvarlig for at sikre udarbejdelse af kliniske retningslinjer og instrukser, herunder udbygge samarbejdet og sikre fortsat kompetenceudvikling med og af akutlægerne i Akutafdelingen.

Du kommer til en travl afdeling, der prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvilket du forventes at bidrage til via samarbejde, inddragelse og uddelegering.
Du deltager i afdelingens kliniske funktioner og forventes at tage del i undervisning af yngre læger, plejepersonale og samarbejdspartnere.
Til daglig vil du indgå i driften i Mave- og Tarmkirurgisk afdeling med hovedvægt på funktioner indenfor akutkirurgi, herunder såvel operativ aktivitet som stuegangsfunktion og vagtfunktion.
Du vil referere til den ledende overlæge i Mave- og Tarmkirurgisk afdeling.

Vi forventer, at du er speciallæge i kirurgi og har erfaring indenfor akutkirurgien – måske er du allerede certificeret akutkirurg eller har et ønske om at blive det.
Det er essentielt, at du er eksponent for en høj faglighed og evner det tværfaglige samarbejde med såvel plejepersonale som lægesekretærer.
Du har lysten til at undervise såvel studerende som yngre læger og plejepersonale.
Vi vil prioritere ansøgere med interesse for optimering af patientforløb, lyst til udviklingsopgaver og undervisning samt gode kommunikative evner. Vi prioriterer ligeledes gode tværfaglige samarbejdsevner, fleksibilitet og arbejdsglæde.
 
Vi ønsker en lektorkvalificeret overlæge, som kan påtage sig funktionen som klinisk lektor, når Mave- og Tarmkirurgisk afdeling skal modtage kandidatstuderende fra Aalborg Universitet (forventet opstart primo 2022) i klinisk ophold samt undervisning indenfor afdelingens funktionsområder. Til dette vil der blive skemalagt tid.

Om afdelingen
Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling udreder og behandler blandt andet patienter med colonlidelser, thoraxtraumer, abscesser, gastroenterale blødninger, pancreaslidelser, galdevejslidelser og hernier.
Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling har et årligt aktivitetsniveau på 5000 akutte indlæggelser, 600 hernieoperationer, over 300 galdeoperationer, 200 colonoperationer og over 7000 endoskopier.

Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling er geografisk placeret på 2 matrikler, henholdsvis Hjørring og Frederikshavn:
  • I Hjørring er der døgndækket kirurgi, hvor vi varetager akutkirurgi, colonkirurgi, øvre benign gastrointestinal kirurgi, herniekirurgi, galdevejskirurgi og endoskopi.
  • I Frederikshavn er der endoskopi (screening)
     
Den kirurgiske lægestab er normeret til i alt 14 overlæger inkl. 1 ledende overlæge, 8 afdelingslæger samt 15 uddannelsessøgende læger.
Nærmeste eksterne samarbejdspartner er Aalborg Universitetshospital, hvortil visse cancerforløb overgår. Samarbejdet dækker desuden akutte patienter.

Vilkår:
Ansættelse sker efter ”Overenskomst for overlæger”

Ansøgning:
Ansøgeren vil blive bedømt efter de 7 lægeroller.

Søg stillingen via SØG JOB funktionen.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Lars Maagaard Andersen
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    11291
  • Quick-nr.
    412077
  • Indrykningsdato
    21-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Lars Maagaard Andersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    11291
  • Quick-nr.
    412077
  • Indrykningsdato
    21-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.