Region Midtjylland

Klinisk biokemisk afdeling

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Bioanalytiker, Klinisk Biokemisk Afdeling i Hospitalsenheden Vest.


Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Herning og Holstebro søger bioanalytikere til faste stillinger og vikariater fra 1. august eller hurtigst muligt.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Stillingerne indebærer vagtdeltagelse. Vikariaterne er af 12 måneders varighed.

Du må meget gerne skrive i din ansøgning om du er interesseret i at arbejde i Herning eller Holstebro.

Vi er på vej til Gødstrup
Klinisk Biokemisk afdeling skal stå klar i Gødstrup sammen med resten af hospitalet i nær fremtid. Vi er derfor godt i gang med at konkretisere flytteplanerne i forbindelse med udflytning til Regionshospitalet Gødstrup. Efter udflytning vil dit arbejdssted være Regionshospitalet i Gødstrup.

Klinisk Biokemisk Afdeling
Afdelingen har aktivitet i Gødstrup, Holstebro, Herning og Lemvig, Center for Sundhed samt diverse satellitter i optageområdet for Hospitalsenheden Vest. Der er en samlet personalenormering på ca. 170 stillinger fordelt på bioanalytikere, laboranter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, sekretærer, biokemikere og læger.
I Herning og Holstebro findes både ambulatorium og laboratorium. I Gødstrup er der laboratorium, og i Lemvig og Center for Sundhed kun ambulatoriefunktion. 
Afdelingen er opdelt i fagområder med hver sin funktionsledelse, som varetager den daglige driftsledelse. Specielt findes et immunologisk fagområde med donortapning, laboratorium og blodudlevering i Herning og Holstebro samt en mobil tappetrailer. Funktionen indgår i et regionalt blodcenter og et regionalt knoglecenter med fælles kvalitetsledelsessystem og lægefaglig assistance fra Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital.
Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/EN ISO 15189:2013 og DS/EN
ISO 22870 (ift POCT).
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde

Dine opgaver bliver at:
  • Udføre biokemiske analyser på patientprøver
  • Foretage prøvetagning på voksne og børn
  • Udføre EKG-optagelser
  • Deltage i afdelingens vagtordning

Vi forventer at du:
  • Er autoriseret bioanalytiker
  • Har erfaring med blodprøvetagning og analysearbejde
  • Er glad for patientkontakt
  • Er kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er dygtig, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst
  • Er omstillingsparat
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau

Vi tilbyder dig:
  • En afdeling med fokus på kvalitet
  • Patientkontakt
  • At være en del af et dynamisk team med vægt på ansvar, fleksibilitet og uddelegering
  • Stor selvstændighed i forhold til løsning af kerneopgaven
  • Gode kollegaer
Stillings- og funktionsbeskrivelse

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte funktionsleder Else Marie Kinly Nielsen på tlf. 7843 5500.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Indkaldes du til samtale, bedes du her medbringe navn og telefonnummer på en reference.

Ansøgningsfrist: 5. juli 2021. kl 12.00
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 27 og 28.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning & Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    31038
  • Quick-nr.
    412106
  • Indrykningsdato
    21-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning & Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Conny Bærentzen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    31038
  • Quick-nr.
    412106
  • Indrykningsdato
    21-06-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.