Teamleder til Reumatologisk Ambulatorium
Fra 01.10.21 søger vi en teamleder til lægesekretærgruppen i Reumatologisk Ambulatorium på Frederiksberg Hospital. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi tilbyder
Et godt tværfagligt arbejdsmiljø
En sekretærgruppe med kompetente og erfarne sekretærer
Medansvar for personaleledelse af 10 sekretærer
Supervision i ledelsesopgaverne
Gode muligheder for uddannelse i ledelsesopgaven
Vi forventer
At du arbejder selvstændigt, men prioriterer et godt samspil med dine kollegaer
At du kommunikerer anerkendende og empatisk
At du er udadvendt, engageret og fleksibel
At du har fokus på et godt arbejdsmiljø
At du har fokus på patienterne og deres forløb
At du har en stor interesse for driftskoordinering
Kvalifikationer
Du er uddannet lægesekretær
Du er rutineret IT-bruger i Office-pakken
Du har erfaring med Sundhedsplatformen
Du behersker IT på et højt niveau
Du har kendskab til forvaltningsret, patientrettigheder, persondatalov og tavshedspligt.
Ud over at varetage sekretæropgaver sammen med dine kollegaer, vil du i et tæt samarbejde med funktionsledelsen få det daglige ansvar for koordinering af driften i sekretariatet. Du vil som teamleder deltage i møder med funktionsledelsen med henblik på planlægning af driften, sparring og drøftelse af udviklingstiltag i sekretærgruppen.
Vi tilbyder dig en selvstændig stilling, hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg på arbejdsgangene og den løbende faglige udvikling i sekretærgruppen. Vi ønsker at skabe de bedst mulige forhold for sekretærgruppen, hvorfor vi gerne ser dig som en af nøglepersonerne i forhold til dette.
Reumatologisk ambulatorium er en del af Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme (RLB) i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, som også har funktioner på Rigshospitalet – Glostrup, Rigshospitalet – Blegdamsvej, Gentofte Hospital og Hillerød Hospital. Reumatologisk ambulatorium varetager udredning og behandling af patienter i ambulant forløb og har ca. 30.000 patientkontakter årligt.
Ambulatoriet har tidligere været gennem flere fusioner og står indenfor få år foran en flytning til Bispebjerg Hospital. Den person, vi søger, skal have lyst til at arbejde med organisationsændringer, kultur og innovation.
I afdelingen arbejder vi ud fra visionen om at udvikle værdiskabende, rigtige og rettidige patientforløb for og med patienten.
Som teamleder refererer du til funktionsledelsen og du vil få et tæt samarbejde med de øvrige teamledere på afdelingens andre matrikler.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Marianne Tørper på tlf. 3816 4229, mail marianne.toerper@regionh.dk eller funktionsansvarlig overlæge Jan Christensen tlf. 3816 4131, mail jan.christensen.01@regionh.dk.
Ansøgningsfrist
Søndag den 17. august 2021.
Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Marianne Tørper - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
233005 - Quick-nr.
412169 - Indrykningsdato
22-06-2021 -
Ansøgningsfrist
17-08-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
NY visitationssekretær søges til lille selvstændigt team i Gastroenheden
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
20-04-2024 -
Nyoprettet stilling som PA’er: tovholder og sparringspartner for ledelsen på stor hospitalsafdeling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
22-04-2024 -
I Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet søger vi en sekretær til vores svangreambulatorie, 32-37 t/u.
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024 -
Klinisk IT-konsulent med sekretærbaggrund til implementering af digitale løsninger
Region Hovedstadens Koncerncentre | Borgervænget 5, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024 -
Registreringskonsulent
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024