Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og SOSU-assistenter til indholdsrigt jobrotationsvikariat i Regionspsykiatrien Midt

Har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger? Og skal det helst være i et job, hvor du har rig mulighed for at opbygge og udvide dit CV med nye spændende kompetencer, samtidig med at du er omgivet af dygtige kollegaer, som altid er klar på at hjælpe både patienter og hinanden? – ja, så har vi lige nu 4 ledige rotationsvikariater!
 
Regionspsykiatrien Midt mangler vikarer til jobrotation, da nogle af vores medarbejdere skal på specialuddannelsen i psykiatri. Derfor søger vi lige nu ledige sygeplejersker, SOSU-assistenter, fysio- eller ergoterapeuter, som har lyst til at prøve kræfter med et job i behandlingspsykiatrien.
 
For at blive rotationsvikar skal du have været ledig i minimum 13 uger på enten dagpenge eller kontanthjælp, når du starter i vikariatet. Du behøver ikke have psykiatrisk erfaring for at søge jobbet – det får du hos os.

Rotationsvikariatet vil som udgangspunkt gå fra den 9. august 2021 til og 9 måneder frem.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også – ud over et solidt introduktionsforløb og spændende kursustilbud – to ugers virksomhedspraktik i uge 32 og 33, hvor du har mulighed for at lære afsnittet og afdelingen bedre at kende, inden dit vikariat starter. Virksomhedspraktikken er betinget af Jobcentrets godkendelse.
 
I de første par uger vil du altså være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver stille og roligt. Der er også mulighed for, at din ansættelse kan rykkes en til to uger frem eller tilbage, hvis det passer dig bedre. 

Løn
Under vikariatet vil du modtage overenskomstmæssig løn, mens du vil modtage dagpenge under de to ugers virksomhedspraktik.

Hør kollegaerne fortælle om deres arbejde i Regionspsykiatrien Midt
Hvis du gerne vil have et bedre indblik i arbejdet som rotationsvikar hos os, har vi samlet tre små film, hvor vores medarbejdere fortæller lidt om deres arbejde og arbejdspladsen:
 
Vi tager gerne en snak om jobbet
Har du lyst til at høre lidt mere om vikariatet? Så uddyber vi gerne, hvad jobbet indebærer og hvorfor et job som rotationsvikar i lige netop Regionspsykiatrien Midt er så spændende.
 

Bare kontakt personalekonsulent Lene Kristensen på telefon: 2120 0623


Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV.
 
Der er ansøgningsfrist den 8. august 2021, men da vi løbende forsøger at finde det bedste match mellem vikarer og sengeafsnit, modtager vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Lene Kristensen
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    31301
  • Quick-nr.
    413024
  • Indrykningsdato
    06-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lene Kristensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    31301
  • Quick-nr.
    413024
  • Indrykningsdato
    06-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.