Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C

Bioanalytiker til Molekylærbiologisk og HIV/Hepatitis laboratorium

Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger en bioanalytiker til et 1-årigt vikariat på fuld tid fordelt i afdelingens molekylærbiologiske og HIV/Hepatitis laboratorium, pr. 1. november 2021 eller efter aftale.

Molekylærbiologisk laboratorium arbejder med

  • gængse teknikker såsom PCR, qPCR, fragmentanalyse og sekventering
  • særlige analyser med relevans for Klinisk Immunologi, herunder:
    • vævstypebestemmelse
    • kimærismeundersøgelser
    • immundefektudredninger
    • genomisk blodtypebestemmelse
    • antenatal RHD bestemmelse

HIV/Hepatitislaboratoriet arbejder med:

  • analyser primært relateret til smittemarkørundersøgelser for HIV og hepatitis på bloddonorer, vævsdonorer og patienter
  • serologiske analyser
  • NAT-screening
  • kvantitative PCR analyser

Der er 5 bioanalytikere i Molekylærbiologisk laboratorium, hvoraf en er dedikeret til forskningsprojekter, samt en afsnitsleder. I HIV/Hepatitislaboratoriet er der 8 bioanalytikere og en afsnitsleder. Herudover er der et varierende antal studerende fra bioanalytikeruddannelsen og Syddansk Universitet.

Arbejdstider:

Ovenstående arbejde udføres i tidsrummet 06.00 – 16.00 på alle hverdage og i aftenvagt, mandag til torsdag. Nattevagt kan komme på tale, op til helligdage.

Vi ser gerne at du

  • har kendskab til immunologisk analysearbejde, inkl. molekylærbiologiske teknikker
  • har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer
  • er omstillingsparat, da du skal tilknyttes to afsnit
  • er interesseret i både rutine og udviklingsarbejde
  • har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service

Vi tilbyder

  • en grundig oplæring, både teoretisk og praktisk
  • et højt fagligt niveau
  • gode kollegaer
  • et team hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation, nysgerrighed og godt humør er nøgleord
  • mulighed for faglig og personlig udvikling ved deltagelse i valideringer, forskningsprojekter, seminarer, mv.

Om afdelingen

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. KIA udfører blodbankvirksomhed, vævsbankvirksomhed (knogler, vaskulære allografter, stamceller, fæces/mikrobiom samt importerede væv), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, HLA-bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, autoimmunologi, undersøgelse for smittemarkører i relation til leverbetændelse, HIV, HTLV og syfilis. KIA har et stort analyseprogram til kvalitetskontrol af blod og blodkomponenter samt til diagnostiske formål for afdelinger på Odense Universitetshospital (OUH), andre sygehuse og primærsektoren.

Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, sekretærer, cand.scient’er, sygeplejersker samt ph.d.-studerende.

KIAs blodbanksvirksomhed er underlagt Blodforsyningsloven, vævsbankvirksomheden er underlagt Vævsloven og de kliniske analyser er akkrediteret iht. kravene i standarden DS/EN ISO 15189:2013.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkomme til at kontakte molekylærbiologisk laboratoriets leder, cand. scient. Marianne Jakobsen (2382 9191) eller HIV/Hepatitis laboratoriets leder, cand.scient. Dorte Kinggaard Holm (2383 0520)

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUHs matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.

Ansættelsessamtaler

Vi holder ansættelsessamtaler den 9. september 2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Ottesen Andersen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    216445
  • Quick-nr.
    413285
  • Indrykningsdato
    09-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Ottesen Andersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    216445
  • Quick-nr.
    413285
  • Indrykningsdato
    09-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.