Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Jordemødre søges til 5 faste stillinger på fødeafdelingen, Obstetrisk Afdeling, Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Har du lyst til at arbejde på et dynamisk fødested med masser af muligheder, så har du chancen nu!

Rigshospitalet varetager alle slags fødsler fra de rolige og normale fødsler på klinik eller i den regionale hjemmefødselsordning, til de mest komplekse og specialiserede, på vores fødegang. Derfor får du en helt enestående mulighed for at udvikle din faglighed i alle retninger på vores velfungerende og dejlige afdeling. Der er masser af opbakning at hente, som ny i huset, vi er vant til at lære fra os, tage imod nye kolleger og dele vores viden tværfagligt i hele obstetrikken. Stemningen er præget af humor, omsorg og forventning om at vi løfter i flok, så du skal være parat til, og have noget at byde på, - sammen med os.

Om Obstetrisk Afdeling
Rigshospitalet varetager ca. 5.500 fødsler om året. Udover vores andel af ukomplicerede fødsler, varetager Rigshospitalet en række højtspecialiserede funktioner, herunder gravide med diabetes, gravide med hjertesygdom, specialiserede intrauterine indgreb, gravide med immunisering, samt ekstremt for tidligt fødte.

Her får du muligheden for at dygtiggøre dig i den patologisk obstetrik og være en del af vores fremragende tværfaglige samarbejder herinde. Som ny jordemoder, får du en god læringskurve og vi arbejder med stor respekt for hinandens faglighed og viden, uanset hvem man er.

Introduktion for nyuddannede jordemødre
Starter du som nyuddannet jordemoder hos os, kommer du ind i vores introprogram, ”grønhjerteprogrammet”. Programmet er nyudviklet, og startet op sommeren 2020. I programmet får du solidt intro, de første vagter med en jordemoder i ryggen som vejleder, obstetrisk træning, og et supervisionsforløb med dine andre nye kolleger. Inden du starter, bliver du kontaktet af en mentor og alt i alt gør vi os rigtig umage med at hjælpe dig godt i gang både socialt og fagligt.

Vagtsammensætning
Du har mulighed for selv at præge dit skema, ved at skrive ind i din egen vagtlinje inden skemaet lægges.

Der er mulighed for at arbejde hver 3. weekend for en stor del af jordemodergruppen.

Du går primært i 8 timers vagter, men vi har også 12 timers vagter både dag og nat, og du kan efter de første måneders introduktion på fødegangen, afveksle din hverdag med vagter på klinik, fødemodtagelse og igangsættelsesafsnit.

Nysgerrig på Rigshospitalet?
Har du lyst til at besøge os og få en snak og en rundvisning her på fødegangen, er du meget velkommen til at ringe og aftale et besøg og få en kop virkelig god jordemoderkaffe eller te.

Vi har brug for jordemødre 

  • Til faste stillinger. Vi tilbyder normreduktion for fuldtidsansatte med 4 timers planlagt afspadsering om ugen
  • Der kan arbejde i alle slags vagter
  • Der kan reflektere over egen praksis
  • Der kan bidrage til en positiv arbejdskultur og et godt kollegialt sammenhold
  • Med lyst til at arbejde med både den normale fødsel og højtspecialiserede forløb i obstetrikken

Vi kan tilbyde

  • Et dynamisk fødested – med en engageret personalegruppe
  • Et velfungerende og inspirerende tværfagligt samarbejde med læger, SSA, sekretærer og sygeplejersker
  • At skabe plads for og lære meget af forsknings- og udviklingsprojekter
  • Mulighed for supervision, særligt for nyuddannede
  • Tværfaglig obstetrisk træning
  • Ugentlig fagligt jordemoderforum og fast pop-up undervisning
  • Daglig Teatime – med et jordemoderfagligt fokus
  • En frivillig engageret Personaleforening med attraktive sociale arrangementer og fordele
  • At imødekomme dine ønsker om særlige opgaver, fx jordemoderkonsultation og vagter i fødemodtagelse/igangsættelsesafsnit og fødeklinik

Vi håber meget at høre fra dig.

Vicechefjordemoder Lise Jul Scharff, tlf. 35451339
Lise.jul.scharff@regionh.dk

Vicechefjordemoder Anne Burhøi tlf. 35456304
Anne.burhoei@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Søg stillingen via linket.

Deadline 24/8-2021.

Samtaler uge 35.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lise Jul Scharff
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    233477
  • Quick-nr.
    413326
  • Indrykningsdato
    12-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lise Jul Scharff
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    233477
  • Quick-nr.
    413326
  • Indrykningsdato
    12-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.