Bioanalytiker til Erytrocytlaboratorium
Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger 1 bioanalytiker til en fast stilling på fuld tid pr. 1. oktober 2021 eller efter aftale.
I Erytrocytlaboratoriet arbejdes der med
- modtagelse og sortering af alle blodprøver til KIA fra sygehus- samt praksissektoren,
- blodtypebestemmelse, BAC- og BF-test på patienter forud for blodtransfusion,
- blodtypebestemmelse og fænotypebestemmelse på bloddonorer tappet i Region Syddanmark,
- antistofidentifikation og andre blodtypeserologiske specialanalyser,
- lagerstyring af KIAs frigivne erytocytsuspensioner, trombocytkoncentrater og plasma,
- klargøring af blodkomponenter forud for udlevering, fx optøning og bestråling m.m.,
- udlevering af blodkomponenter til blodtransfusion,
- kvalitetskontrol af blodkomponenter
I Erytrocytlaboratoriet udføres en stor del af rutineanalyserne på fuldautomatiseret udstyr, men der udføres også manuelt analysearbejde.
Arbejdstider:
Erytrocytlaboratoriet er døgnbemandet. Du vil derfor efter et grundigt teoretisk og praktisk oplæringsforløb skulle deltage i Erytrocytlaboratoriets vagtordning aften og nat, i weekender og på helligdage.
Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.
Vi ser gerne at du
- har kendskab til blodtypeserologi
- har et godt humør
- er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
- har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer,
- har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service
Vi tilbyder
- en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- et højt fagligt niveau
- gode kollegaer
Om afdelingen
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. KIA udfører blodbankvirksomhed, vævsbankvirksomhed (knogler, stamceller, fæces/mikrobiom samt importerede væv), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, HLA-bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, autoimmunologi, undersøgelse for smittemarkører i relation til leverbetændelse, HIV, HTLV og syfilis. KIA har et stort analyseprogram til kvalitetskontrol af blod og blodkomponenter samt til diagnostiske formål for afdelinger på Odense Universistetshospital (OUH), andre sygehuse og primærsektoren.
Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, sekretærer, sygeplejersker, cand.scient’er, samt ph.d.-studerende.
KIAs blodbanksvirksomhed er underlagt Blodforsyningsloven, vævsbankvirksomheden er underlagt Vævsloven og de kliniske analyser er akkrediteret iht. kravene i standarden DS/EN ISO 15189:2013.
KIA er normeret med godt 112 fuldtidsstillinger, heraf 19 bioanalytikere i Erytrocytlaboratoriet.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Erytorcytlaboratoriet, Afdelingsbioanalytiker Berit Antonsen (2181 1519) eller Personalansvarlig, Helle Ottesen Andersen (6541 3575).
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
Der holdes ansættelsessamtaler d. 23. august 2021.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helle Ottesen Andersen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
216479 - Quick-nr.
413416 - Indrykningsdato
13-07-2021 -
Ansøgningsfrist
12-08-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Vagtplanlægger til Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Aabenraa Sygehus
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
BioanalytikerOpslået
10-04-2024Ansøgningsfrist
24-04-2024 -
Bioanalytiker til Flowcytometri, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C
BioanalytikerOpslået
15-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Bioanalytiker/radiograf til Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 44, Kælder, 5000 Odense C
BioanalytikerOpslået
18-04-2024Ansøgningsfrist
07-05-2024 -
IT-systemadministrator til Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
BioanalytikerOpslået
04-04-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Vagtplanlægger til Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Sønderborg Sygehus
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg | Sydvang 1, 6400 Sønderborg
BioanalytikerOpslået
09-04-2024Ansøgningsfrist
23-04-2024