Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Afdelingssygeplejerske til K3/K4 – Børne- og barselsafsnittet, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

Stillingen som afdelingssygeplejerske er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
 
·Er du engageret, og kan du lide at præge den organisation, du er ansat i? 
·Er du en person, som brænder for at skabe de gode rammer på en travl hospitalsafdeling? 
·Er du god til at motivere, og er du god til at lede forandringer?
·Kan du lide at have mange bolde i luften? 
·Er du god til at se muligheder frem for begrænsninger, og tør du gå foran i udviklingsinitiativer? Så SKAL du helt sikker læse videre i dette stillingsopslag!
 
Erfaring med ledelse er en fordel, men det er ikke et krav til ansøgeren.
 
Lidt om afdeling K3/K4
 
Afdelingen har i relation til Corona-beredskabet foråret 2020 omstruktureret midlertidigt, således at afdelingen har 8 børnepladser og 10 barsel-svangre pladser samt plads til 2 ”gro-børns pladser”. Afdelingen modtager senaborter efter uge 15. Afdelingen er Dronning Ingrids Hospitals eneste børneafdeling og modtager derfor børn til psykiatrisk behandling eller vurdering.
Afdelingen ligger i relation til vores fødeafdeling, og har et tæt samarbejde med jordemødrene som også indgår i vagtdækningen. Der er naturligvis et tæt samarbejde med sundhedsplejen og et stort fokus på tidlig indsats. Vi har stort fokus på kompetenceudvikling, og har tradition for at have et stort fagligt fokus, hvor man bl.a. har afholdt amme kurser og kompetenceudviklingsdage indenfor temaer som sen-præmaturitet og pædiatri. 
Afdelingen samarbejder med sundhedscentre og regions-sygehusene i Grønland, og er Grønlands eneste specialafdeling for børn og fødsler. Vi ledsager, og henter patienter fra mange steder i Grønland. Vi har desuden en god og stabil medarbejdergruppe, som overvejende er tosproget. Afdelingen har herforuden et godt netværk af korttidsansatte. Der er tilknyttet piccoline 20t/uge og fastansat tolk. Afdelingen har endvidere 2 fastansatte overlæger, hvoraf den ene p.t. er konstitueret ledende overlæge.
Vi arbejder med tildelt patientpleje, og kompetenceudvikler løbende i forhold til at sundhedsassistenter går stuegang. 
 
Vi tilbyder
 
·En afdeling med et engageret personale, der ønsker faglig udvikling og som har et stort fokus på arbejdsmiljø.
·En plads i en aktiv ledergruppe.
·En stilling med udfordringer og mulighed for kompetenceudvikling.
·Sparring og coaching med erfarne ledere.
·Et udstrakt samarbejde med regioner, sundhedscentre os sundhedspleje.
·Hjælp, hvis du ikke kender til Grønland/grønlandsk kultur – Vi er mange som ønsker at hjælpe dig på vej.
·En aktiv personaleforening.
 
Vi søger dig, der har
 
·Ledererfaring/uddannelse eller interesse for ledelse.
·Et højt engagement samt en ambition om at gå aktivt ind i, at sikre personlig og faglig udvikling af personalet og afdelingen.
·En evne til at bevare roen og overblikket i pressede situationer.
·Opmærksomhed på at formidle, transformere strategier mm. og kan lede afdelingen ind i et åbent og ligeværdigt og tværfagligt samarbejde.
·Interesse for økonomi, finder lønsumsstyring interessant, og tager ansvar for, at ressourcerne udnyttes optimalt.
·Et stort engagement, og er god til at fastholde og implementere nye tiltag.
·Erfaring fra pædiatri, neonatologi, obstetrik, gynækologi.
·Lysten til at være medvirkende til at udvikle et arbejdsmiljø, hvor faglighed og sikkerhed gør hverdagen mere forudsigelig for medarbejderne.
 
Om os:
·Dronning Ingrids Hospital er et moderne hospital, der består af fire områder; Psykiatrisk, medicinsk, kirurgisk og akutområdet. Fra Dronning Ingrids Hospital har vi en vejledende funktion i forhold til de 5 sundhedsregioner i Grønland. 
·Vi er en gruppe af kollegaer med et godt sammenhold. Flere af os er dobbeltsprogede, og har den Grønlandske kultur som modersmål. Vi introducerer, og deler derfor gerne vores viden med dig.
·Afdelingen er meget opmærksom på at værne om sit gode arbejdsmiljø, og har iværksat gode initiativer for at være en attraktiv afdeling.
·Et spirende projekt i Kirurgisk Område omhandler brugerinddragelse og patienttilfredshed, hvor vi samarbejder med forskere fra universitetet i Århus/Nuuk.
·Kirurgisk Område består samlet set af fem afdelinger: Ortopædkirurgisk/K1, Parenkymkirurgisk/K2, Børne- og barsel/svangre afdelingen/K3, Fødegang og Ambulatorium. Området ledes af en oversygeplejerske og ledende overlæge.
 
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
 
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl 

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
 
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
 
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
 
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
 
Startdato: 1. oktober eller efter aftale 
 
Ansøgningsfrist: 
25. august 2021 - Ansættelsessamtaler afholdes løbende
 
Kontakt: 
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Oversygeplejerske Annette Maahr Hansen på tlf. (+299) 34 48 93 eller på e-mail: aemh@PEQQIK.GL  
 
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL
 
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her: 
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
 
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Quick-nr.
    413422
  • Indrykningsdato
    13-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Quick-nr.
    413422
  • Indrykningsdato
    13-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.