Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Bioanalytikere til kemi/immunkemi, Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Vi søger tre dygtige bioanalytikere med særlig interesse for kemi og hæmostase til ledige fuldtidsstillinger i vores KemiLab. Har du lyst til at være med til at præge udviklingen af vores afdeling og profession i årene fremover? Kan du håndtere det uforudsigelige og måske hektiske miljø, som kan forventes på et akuthospital? Så er det måske dig vi leder efter. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.

Om dig

Du er uddannet bioanalytiker med autorisation – også gerne nyuddannet.
Du er ansvarsfuld og ambitiøs og har en positiv tilgang til dine opgaver. Du er god til at samarbejde med dine kolleger fra Klinisk Biokemisk Afdeling – men du forstår også at samarbejde med andre faggrupper fx fra de kliniske afdelinger, hvor jeres fælles mål er et godt og sammenhængende patientforløb.

  • Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde.
  • Du er villig til at give meget af dig selv – med en forventning om, at din indsats kommer igen i arbejdsglæde, når du ser, hvor stor forskel du kan være med til at gøre.
  • Du er nærværende og imødekommende og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.

Om jobbet

Som bioanalytiker i Afsnit KemiLab er du knyttet til laboratoriet for koagulation, almen kemi og immunkemi. Vi har et stort automatiseret laboratoriesystem – herunder en udpakningsrobot (Gibosort), der udpakker og sorterer alle prøverne fra de praktiserende læger i Nord.

Din dag starter typisk med prøvetagning på morgenrunden, hvor du tager blodprøver på patienter i de kliniske afdelinger. Når morgenens blodprøver er taget, går turen retur til laboratoriet, hvor du betjener afdelingens udstyr og laver dine analyser og øvrige kvalitetsopgaver. Du kommer også til at deltage i bemanding af ambulatorierne og blodprøvetagningsrunderne i huset 24-7.

I alle afsnit kører vagter efter et fast rul, men der er mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv.

Vi har forskellige tilbud til afdelingens medarbejdere – fx har vi en fælles løbeklub, hyggelige krea-eftermiddage, pusterumsøvelser i den travle hverdag og forskellige årligt tilbagevendende begivenheder som julefrokost, sommerfest og fælles cykeltur. Noget er sat på standby på grund af corona-pandemien, men vi glæder os til vi kan genoptage alt det hyggelige kollegiale samvær og de sociale begivenheder.

Når du bliver ansat i Klinisk Biokemisk Afdeling, vil du følge et fast introprogram, hvor du i løbet af din første tid hos os vil blive introduceret til afdelingen, dine kollegaer og de forskellige opgaver i dit afsnit.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling

Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger. Vi varetager biokemiske analyser for Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord, og vi har adresser både i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Desuden huser vi CEK (Central Enhed for Kvalitetssikring af praksissektoren på laboratorieområdet) og analyserer prøver fra de praktiserende læger i hele Nordsjælland.
Samlet har 1 mio. patientkontakter, udfører 12 mio. analyser om året og beskæftiger lige nu ca. 280 medarbejdere.

Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om de ledige stillinger, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Anette Reimann, anette.reimann.01@regionh.dk / 48 29 62 17 eller faglig koordinator Conny Pedersen, Conny.Pedersen@regionh.dk / 48 29 62 20.

Ansøgningsfristen er mandag d. 30. august 2021. Vi afholder samtaler løbende – og vil også ansætte løbende.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Anette Reimann
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    233593
  • Quick-nr.
    413623
  • Indrykningsdato
    16-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Anette Reimann
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    233593
  • Quick-nr.
    413623
  • Indrykningsdato
    16-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.