Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Fysioterapeut til fast stilling på Bornholms Hospital

Vi søger en kollega - der er uddannet fysioterapeut - som har interesse i at arbejde på et mindre akuthospital. Du skal have lyst og evne til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på at skabe sammenhængende patientforløb med høj faglig kvalitet til gavn for patienterne.

Om os
Bornholms Hospital er et akuthospital i Region H for øens ca. 40.000 indbyggere samt de 600.000 turister der årligt besøger Bornholm. Blandt Bornholms Hospitals ca. 550 ansatte er 20 ansat i terapien, hvoraf 10 er fysioterapeuter. Terapiens personale består desuden af ergoterapeuter, sekretær, portør og terapiassistent.

Fysioterapeuterne er inddelt i 3 mindre teams, hvor de varetager vurderings- og behandlingsopgaver hos indlagte patienter indenfor henholdsvis det kirurgiske, medicinske og neurologiske område. Du vil primært blive tilknyttet ét af de 3 teams. Du vil opleve at få patientopgaver på de andre afdelinger, idet vi hjælper hinanden på tværs alt efter patientmængde indenfor de forskellige specialer.

Derudover varetages ambulante opgaver, enten i form af holdtræning af hjerte-, KOL- og diabetespatienter eller individuelle specialiserede genoptræningsforløb. Du vil gradvis blive introduceret til individuelle ambulante opgaver af stigende kompleksitet.

Vi vægter kompetenceudvikling højt for at sikre at vi kan tilbyde træning og behandling af høj kvalitet. Vi arbejder målrettet med at uddanne den enkelte fysioterapeut til at være ressourceperson for ét eller flere områder. For at kunne hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og specialer afholder vi løbende undervisningsseancer, enten i form af intern undervisning, sidemandsoplæring eller af vores tværfaglige samarbejdspartnere.

Om dig
Du har lyst til at indgå i en dynamisk gruppe hvor ansvarlighed, faglighed, engagement samt en positiv tilgang er nøgleord

Vi lægger yderligere vægt på at du er:

  • fleksibel omkring løsning af fysioterapiens samlede opgaver
  • åben, anerkendende og imødekommende i samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
En spændende, udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du vil få en bred viden indenfor mange forskellige patientkategorier, med engagerede og hjælpsomme kollegaer.

Du får en grundig introduktion samt løbende faglig udvikling og kollegial sparring

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer med start 1. oktober 2021.

Arbejdstiden ligger hovedsageligt i tidsrummet mandag til torsdag kl. 8:00 – 15:30, fredag kl. 8:00- 15:00. Derudover vil der være vagter i weekenden ca. hver 9. uge og enkelte vagter på helligdage.

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Henvendelse til Ledende terapeut Camilla Schmeltzer på mail: cnie0126@regionh.dk eller tlf. 38 67 18 00, eller faglig koordinerende fysioterapeut Stine Brendes Mikkelsen på mail: stine.brendes.mikkelsen@regionh.dk eller tlf.  38671800.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesdokumenter via link i annoncen

Ansøgningsfrist onsdag d. 18. august 2021.

Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 34.

 

Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

 

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

 

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

 

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Camilla Schmeltzer
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    233611
  • Quick-nr.
    413669
  • Indrykningsdato
    19-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Camilla Schmeltzer
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    233611
  • Quick-nr.
    413669
  • Indrykningsdato
    19-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.