Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Overlæge til Retspsykiatrisk Opsøgende Team, Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Slagelse

Overlæge til Retspsykiatrisk Opsøgende Team

Vi søger overlæge uden afsnitsledelse til det Retspsykiatrisk Opsøgende Team.

Der er aktuelt to overlæger i teamet, og som ny overlæge skal du skulle træde i stedet for den ene, som går på pension. I Afdeling for Retspsykiatri er vi 8 overlæger/speciallæger i psykiatri. Vi er en fast gruppe af yngre overlæger, der har et godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Det er et spændende arbejdsområde med mulighed for udvikling og fordybelse, opbygning af gedigen retspsykiatrisk viden samt tilfredsstillende og gode patientforløb. Mulighed for arbejdstilrettelæggelse ud fra individuelle behov.

Afdeling for Retspsykiatri
Afdeling for Retspsykiatri er en del af Psykiatrien, Region Sjælland og Den Regionale Retspsykiatri består af 4 lukkede retspsykiatriske afsnit med i alt 50 sengepladser. Disse afsnit modtager behandlings- og anbringelsesdømte patienter. I særdeleshed patienter tilknyttet Retspsykiatrisk Opsøgende Team med indlæggelsesbehov. Desuden patienter i varetægtssurrogat eller personer, der skal have foretaget en mentalobservation. Derudover består Afdeling for Retspsykiatri af Retspsykiatrisk Opsøgende Team med p.t. 150 patienter i ambulant behandling samt den landsdækkende Sikringsafdeling med plads til 30 patienter.

Retspsykiatri er en del af Psykiatrien i Region Sjælland, hvor kompleksiteten og udfordringerne gør afsnittene og ambulatoriet til noget særligt. Der er særlig bevågenhed i forhold til at opkvalificere personalet og derfor også gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relations arbejde, der er det bærende element i behandlingen.

Kvalifikationer: Erfaring fra det retspsykiatriske område er ønskeligt, evt. i form af den retspsykiatriske ekspertuddannelse.

Ansøgere skal have interesse for og evne til at indgå i det tværfaglige samarbejde såvel internt som i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesforhold: I henhold til gældende overenskomst. Yderst attraktiv lønpakke tilbydes. Overlægerne indgår i beredskabsvagt primært med henblik på telefonrådgivning af forvagten.

Der ydes støtte til at gennemføre ekspertuddannelse

Rammer for stillingen
Ansættelse pr.1. november 2021, fuld tid.

Stillingen er ledig fra 1. november 2021. 
 

Referencer:
Det indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillinger inden for Psykiatrien Region Sjælland, at der indhentes referencer. Du bedes derfor oplyse referencer til hvem, der kan rettes henvendelse til efter aftale.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne eller vil lave aftale om et uforpligtende besøg, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Per Balling på tlf. 93 57 64 05.

Ansøgningsfrist: 19. august 2021

Ansættelsessamtaler:  Efter aftale

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Per Balling
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    013550
  • Quick-nr.
    413772
  • Indrykningsdato
    22-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Per Balling
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    013550
  • Quick-nr.
    413772
  • Indrykningsdato
    22-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.