Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejersker eller social- og sundhedsassistent til Retspsykiatrisk afsnit SL10, Psykiatrien Slagelse

Vi søger 2 nysgerrige og initiativrige sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter til SL10, Afdeling for Retspsykiatri.

Dine kommende kolleger på SL10 fremhæver selv det gode arbejdsmiljø og sammenhold i personalegruppen, som vores største styrke.
På vores afsnit har vi fokus på aktiviteter sammen med patienterne, nedbringelse af tvang og faglig udvikling.
Vi er en afdeling med lille udskiftning i personalegruppen og meget lavt sygefravær. Du vil få kolleger, der har fra 6 måneder til 45 års erfaring i psykiatri. Der er altid hjælp og faglig sparring at hente, og du kommer aldrig til at stå alene med opgaver, du ikke føler dig klar til at løfte.
På SL10 giver vi plads til at lære, yde og udvikle den psykiatriske sygepleje.

SL10 modtager primært patienter anbragt i varetægtssurrogat, og de er i gennemsnit indlagt i ca. 50 dage.
Vi arbejder tværfagligt og vores primære opgave er at vurdere, om patienten er egnet til straf eller behandling.   
Omfanget af vagter taler vi om, og vi tager hensyn til private forhold.
Vi kan tilbyde dig et godt introforløb, som tager udgangspunkt i din tidligere erfaring – og når du er oplært, og klar til det, weekendvagter hver 4. weekend. Der er dog også mulighed for andre måder at arbejde på i weekenderne.
Det kan godt være du ikke har erfaring fra psykiatrien, men så hjælper vi dig med at blive sat ind i specialet.
Er du nyuddannet får du et særligt introduktionsprogram, har du mere erfaring, tager vi selvfølgelig udgangspunkt i det, du allerede kan.
Endvidere er der mange muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi tilbyder efter- og videreuddannelse.

Du skal have følgende kompetencer:
• Lyst til det kliniske arbejde
• Interesse for psykiatri og lyst til at specialisere sig inden for det retspsykiatriske speciale
• Lyst til relationsarbejdet
• Lyst til at anvende dine kompetencer og holde dem vedlige
• Lyst til at vidensdele, således at vi alle kan lære om netop dét, du ved
• Lyst til at deltage i uddannelse af både social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende
• Kunne bidrage til arbejdsglæden og have humor
• Være en god kollega

Vi tilbyder:
• Super gode og glade kolleger!
• Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
• Daglig kollegial sparring/refleksion
• Ugentlig psykofysisk træning
• Stort fokus på undervisning, udvikling og systematisk kvalitetsarbejde
• Mentorordning
• Supervision hver 14. dag
Vi søger 2 sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter er med gode værdier, der tør udfordre fagligheden i samarbejde med os og som har lyst til at bidrage til udviklingen af retspsykiatrien.
I afsnittet vil du få forskellige faggrupper som din nærmeste kolleger, herunder sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretær, socialrådgiver, psykolog og læger. Sammen skaber vi rammerne for den bedste pleje og behandling. 

Retspsykiatrien
Retspsykiatrien Region Sjælland består p.t. af fire lukkede afsnit samt Sikringsafdelingen med tre afsnit og et opsøgende team.
Patienter kan være indlagt af både behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager.
Afdeling for Retspsykiatri modtager patienter, der har en anbringelses-/behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat.
Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale.

Vi lægger særlig vægt på at opkvalificere personalet, og derfor tilbyder vi også gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relationsarbejde, der bl.a. er det bærende element i behandlingen. Vi stiler mod mere Mentaliseringsbaseret Miljøterapi (MBM) således, at referencerammen er og bliver et naturligt værktøj i hverdagen.
Vi arbejder værdibaseret – hvilket betyder at alle medarbejdere skal have den samme forståelse for værdierne og håndtering af disse. Nogle af disse værdier er:

• Høj faglighed
• En bred tilgang til psykisk sygdom
• Afgørende brugerindflydelse i behandlingsforløb

Rammer for stillingen:
Vi søger 2 sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter, 32-37 timer om ugen eller efter aftale.
Vil du vide mere om stillingen, eller lave aftale om et uforpligtende besøg i afsnit SL10, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lotte Mertins-Jørgensen, 93 56 63 55
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.
Evt. dokumentation for certificering i Sundhedsplatformen bedes medsendt ansøgning.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag!
Ansættelse er pr. 1. oktober 2021 eller snarest derefter.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lotte Mertins-Jørgensen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    013890
  • Quick-nr.
    415490
  • Indrykningsdato
    31-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Lotte Mertins-Jørgensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    013890
  • Quick-nr.
    415490
  • Indrykningsdato
    31-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.