Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 Kbh NV

Psykolog søges til 10 måneders vikariat i Ambulatoriet for småbørn B192, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Ambulatorium for småbørn B192 varetager udredning og behandling af børn i alderen 3-8 år, hvor der er mistanke om forskellige børnepsykiatriske forstyrrelser eller udviklingsproblemer, fx forstyrrelser i socialt samspil og kontakt eller vanskeligheder i regulering af opmærksomhed, adfærd og søvn. Desuden varetages behandlingsopgaver i form af psykoedukation, psykoterapi og medicinsk behandling. Der er særligt fokus på behandlingstilbud til forældre til børn med autismespektrum-forstyrrelser og børn med ADHD, hvor afsnittet arbejder med NFPP og indgår i et PACT-projekt.

Ambulatoriet har både almene og specialiserede funktioner, og der arbejdes tværfagligt. I afsnittet arbejder psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgiver og sekretærer. Derudover er der tilknyttet en fysioterapeut.

Dine opgaver
Psykologer i ambulatorierne har opgaver indenfor:

  • Psykopatologisk udredning af børn (herunder psykologisk testning) i et tæt samarbejde.
  • Behandling ift. børn og forældre, herunder psykoedukation
  • Supervision og undervisning

Du vil indgå med reference til afsnitsledelsen som sagsansvarlig i et tværfagligt samarbejde.

Vi forventer

  • Autorisation
  • Erfaring med udredning og behandling af børn, gerne fra børne- og ungdomspsykiatri
  • Fagligt engagement og gode samarbejdsevner

Vi tilbyder

  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads
  • Tværfagligt samarbejde med varierede arbejdsopgaver
  • Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Deltagelse i et stort, rigt fagligt miljø
  • Supervision

Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.

Løn og vilkår
Vi ønsker du starter snarest muligt og vikariatet er på 10 måneder.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Merete Weischer på (merete.weischer@regionh.dk eller chefpsykolog Marianne Skydsbjerg på marianne.skydsbjerg@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 20. september 2021.

Samtaler forventes afholdt den 23. september 2021 om eftermiddagen. Indkaldelse sker elektronisk.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside
www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Marianne Skydsbjerg
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 Kbh NV
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    234444
  • Quick-nr.
    415492
  • Indrykningsdato
    31-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 Kbh NV
  • Kontaktperson
    Marianne Skydsbjerg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    234444
  • Quick-nr.
    415492
  • Indrykningsdato
    31-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.