Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Anæstesisygeplejersker søges til vores neurokirurgiske speciale til nye moderne operationsstuer i Nordfløjen, OP Nord 2

I HovedOrtoCentrets (HOC) anæstesi- og operationsklinik får du rig mulighed for at bruge dine anæstesiologiske kompetencer indenfor det neurokirurgiske anæstesispeciale. Udover operationsgangen servicerer vi MR, Neuro radiologi, ECT og modtager akutte patienter til Trombektomi. 

I efteråret 2020 flyttede vores center til nye moderne operationsstuer i Nordfløjen, så har du lyst til at være med til at sætte retning og have medindflydelse på udviklingen af HOC´s nye anæstesiafsnit så er det måske en stilling for dig?

Hos os får du:  

  • Indflydelse på egen vagtplan
  • En arbejdsplads hvor faglighed og samarbejde sættes højt
  • Rig mulighed for at grine og have det sjovt  
  • Et skræddersyet oplæringsprogram med vejledere
  • Et medansvar for at oplære og uddanne tværfagligt personale samt anæstesikursister
  • Spændende faglige udfordringer indenfor det anæstesiologiske speciale, herunder børneanæstesier som er på daglig basis

Vi prioriterer:

  • Et godt og aktivt samarbejde med vores valgte AMIR og TR
  • At der er fokus på sammenhængen mellem arbejds- og familieliv
  • At der er fokus på faglig udvikling og sociale arrangementer

Vi søger en kollega, der:

  • Har lyst til udfordringer i en travl hverdag, med komplekse patientkategorier og akutte indgreb
  • Finder det spændende at være med til at opbygge det nye operationsafsnit i Nordfløjen  
  • Er fleksibel, har gåpåmod og kan tage tingene oppefra og ned
  • Har humor og ønsker at præge arbejdsmiljøet positivt
  • Brænder for at undervise og udvikle anæstesisygeplejespecialet
  • Kan begå sig i forskellige tværfaglige teams indenfor det Neuro-anæstesiologiske speciale

Arbejdstiden er 37 timer/uge, der er mulighed for 32 timer/uge. Oplæringsprogram vil blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer, så du bliver klædt bedste muligt på til at varetage de anæstesiologiske opgaver i Neurokirurgien. I HOC er vi ca. 100 anæstesisygeplejerskekollegaer fordelt på både 1. og 2. sal i Nordfløjen. Vi er fordelt indenfor specialerne brandsårs-, mamma- og ortopædkirurgi som er placeret på 1. sal. Placeret på 2. sal befinder sig kirurgi indenfor neurokirurgi og øre/næse/hals-, øjne og tand/mund/kæbekirurgi. En stor del af behandlingen er på højt specialiseret anæstesiologisk niveau, da HOC modtager komplicerede patienter fra hele Danmark. 

Hvis du befinder dig godt i en travl og uforudsigelig hverdag med mange spændende anæstesiologiske udfordringer, er vores afsnit det helt rette sted for dig.

Ring og hør mere om afdelingen ved at kontakte afdelingssygeplejerske Torben Houkjær Frost på tlf. 35 45 06 44. Bliv klogere på vores afdeling og HOC-centret: Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter i HovedOrtoCentret

Mød Johanne der pendler hver dag fra Falster for at komme på arbejde som anæstesisygeplejerske på neurokirurgisk operationsgang i ANOP, - se vido via linket her: Anæstesisygeplejeske Johanne.

Ansøgningsfrist er fredag den 31. december 2021, men ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Efter lovgivningen har vi pligt til at indhente børneattester for de medarbejdere, der ansættes eller beskæftiges på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Derudover er der pligt til at indhente børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Torben Houkjær Frost
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232772
  • Quick-nr.
    415617
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Torben Houkjær Frost
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232772
  • Quick-nr.
    415617
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.