Region Sjælland

Region Sjælland

Gl Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk

Klinisk jordemodersupervisor/jordemoder til Holbæk Sygehus

Jordemoder til Holbæk Sygehus i stilling delt mellem klinisk jordemodersupervisor funktion og almindelige vagter. 

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi en jordemoder der ønsker at være deltid klinisk jordemodersupervisor og deltid i almindelige vagter. Stillingen er en fast stilling på 37 t/ugl til besættelse 1. November 2021.

Hvem er vi?

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus er en specialafdeling med både komplicerede og normale graviditets- fødsels- og barselsforløb, der brænder for at skabe kvalitet og kontinuitet for de ca. 1550 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling.

Vores gode fysiske rammer er med til at understøtte både nærhed og sammenhæng i forløbene. Vi har fem jordemoderkonsultationer i hhv. Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Tølløse, Ringsted og Holbæk. Vi har et samlet føde-, svangre- og barselsafsnit med barselsambulatorie, og der er derfor god mulighed for at arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde.

Vi vægter at være en afdeling hvor man kan ”følge op” på sine patienter, lære sine kolleger at kende, og at der er mulighed for at drøfte faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder. Vi afholder systematisk tværfaglig teamtræning, årlige temadage for hele afdelingen og workshops som løbende giver mulighed for at drøfte faglige, organisatoriske og/eller personalemæssige udviklingstiltag.

Med den kliniske jordemodersupervisor funktion ønsker vi at styrke den faglige sparring med henblik på at sikre optimale patientforløb samt at specifikke faglige og organisatoriske mål og udviklingstiltag understøttes i alle vagtlag. Vi synes vi lykkes med mange ting, men har stadig plads til udvikling og forbedring!

Vi søger nu en jordemoder med følgende kompetencer;

  • Er fagligt velfunderet og har klinisk erfaring fra specialafdeling

  • Har faglige og pædagogiske evner til at være tværfaglig sparringspartner

  • Formår at holde overblik på tværs af afsnit og funktioner, samt prioritere og uddelegere opgaver

  • Kan fordele personaleressourcer, så de bliver brugt mest hensigtsmæssigt til fordel for patienterne og vagtberedskabet

  • Kan bidrage socialt med åbenhed og engagement

 

Arbejdstilrettelæggelsen

Vores kliniske jordemodersupervisorer har døgnvagter i tidsrummet kl. 8.30 - 9.00 næste dag, med rådighed fra vagtværelse fra kl. 19.00 -7.00. De faste arbejdsopgaver i ”KJS-funktionen” er en kombination af planlagt klinisk arbejde, koordination og faglig sparring. Herudover vil der være mulighed for at få ansvar for særlige interesseområder. I funktionen planlægges der med relevant kompetenceudvikling, regelmæssige møder med supervision og høj grad af indflydelse på vagtskema og ferieplanlægning. Ledelsesmæssigt refererer de kliniske jordemodersupervisorer til vicechefjordemoderen på fødeafsnittet.

Det er en dedikeret gruppe på 6 kliniske jordemodersupervisorer men også jordemødre, social og sundhedsassistenter, læger, sekretærer og ledere, som ser frem til samarbejdet med vores nye kliniske jordemodersupervisor.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen er du velkommen til at ringe til chefjordemoder Heidi Fischer på  24 92 22 18
 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Torsdag den 23. September 2021

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 27. September 2021

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Adresse
    Gl Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    013934
  • Quick-nr.
    415731
  • Indrykningsdato
    02-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Gl Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Heidi Fischer
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    013934
  • Quick-nr.
    415731
  • Indrykningsdato
    02-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.