Region Midtjylland

AKUT, Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Introduktionsreservelæge, Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest, Herning

DET ER HISTORISK!
Akutmedicin er et nyt speciale og du får som introduktionslæge en enestående mulighed for at være med til at etablere den akutmedicinske specialistuddannelse i en afdeling, der har haft akutmedicinere under uddannelse siden 2013.

Dertil kommer muligheden for at arbejde i et splinternyt Akuthospital på Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi flytter ud i foråret 2022. Et nyt hospital, hvor Akutafdelingen skal være den bærende konstruktion.

Som introduktionslæge i Herning/ Gødstrup vil du få mulighed for at arbejde i en pioner afdeling i akutmedicin, hvor akutkonceptet er fuldstændig udrullet, således at du vil møde ind i et læringsparadis, hvor vil kunne få erfaring med både skadestuepatienter, medicinske, kirurgiske og psykiatriske og børn med akutte mavesmerter.  
 
Vi garanterer, at du får:
  • en varieret hverdag
  • set patienter med sygdomsproblematikker udgående fra samtlige organsystemer
  • udvidet dine lægelige kompetencer og prøvet kræfter med den uafklarede patient i Akutmodtagelsen, udredning og akutbehandling. Du lærer at prioritere og at henvise patienten til det bedst egnede forløb, om det nu er indlæggelse eller ambulant behandling

Vi tilbyder
Vi tilbyder en travl hverdag med unik mulighed for at opøve kompetencer inden for de 7 lægeroller, herunder specifikt:
  • Uddannelsesdage, der indarbejdes i vagtplanlægning (medicinsk ekspert)
  • Vejlederfunktion og superviserende funktion for KBU-læger (samarbejder, akademiker)
  • Gode muligheder for fri til deltagelse i kurser (medicinsk ekspert)
  • Stor vægt på tværfaglighed i Akutmodtagelsen (samarbejder)
  • Kursus i ultralyd
  • Mulighed for forskning
Brobygning til et velovervejet specialevalg
Vi tilbyder en unik chance for at bygge bro mellem dine erfaringer fra det akutte område i basisuddannelsen til din videre karriere. Vi tilbyder dig et arbejde, der giver dig kendskab til og erfaring med den akutte del af næsten alle interne medicinske specialer, organkirurgi, ortopædi samt en stor gruppe af patienter med sygdom fra alle andre kapitler i lægehåndbogen. En introduktionsstilling i Akutmedicin vil ruste dig til at kunne træffe et velovervejet specialevalg og være et godt afsæt til fremtidige specialespecifikke stillinger..

Udvikling og forskning
Såvel klinikkens læger, som ledelse, har fokus på og prioriterer et godt arbejds-, lærings- og uddannelsesmiljø.  Der er morgenundervisning alle ugens hverdage og supervisionsmulighederne er lige ved hånden.

Vores tætte samarbejde med Center for Klinisk Forskning byder på mulighed for mindre og større deltagelse i forskningsprojekter, ligesom vi har en forskningsansvarlig overlæge.

Om Akutafdelingen - vi har 
  • 6 læger, som er i HU forløb i akutmedicin
  • 11 speciallæger
  • 6-7 introlæger i akutmedicin
  • 8-10 AP blok læger, pr. 6 måneder
  • 20-24 KBU- læger pr. 6 måneder.

Hvornår?
I-stillingen er ledig til besættelse pr. 1. november 2021 eller efter aftale.

Ansættelse sker på fuld tid og, efter en introduktionsperiode, med deltagelse i mellemvagtsfunktionen (tilstedeværelsesvagt) i Akutmodtagelsen.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Stillings- og funktionsbeskrivelse.

Kom og hør nærmere
Har ovenstående fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte os - vi står gerne til rådighed for spørgsmål eller eventuelt besøg.

Du kan kontakte Ledende overlæge Dea Kehler på e mail: deasad@rm.dk , mobil: 24841477.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ''send ansøgning''. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Der bliver afholdt ansættelsessamtaler den 29. september 2021.

Ansøgningsfrist: 28. september 2021.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup & Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Dea Kehler
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    .
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    32001
  • Quick-nr.
    415752
  • Indrykningsdato
    03-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup & Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Dea Kehler
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    .
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    32001
  • Quick-nr.
    415752
  • Indrykningsdato
    03-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.