Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Ergoterapeut til Bornholms Hospital

Har du lyst til at indgå i et engageret fagligt fællesskab, der lægger vægt på samarbejde og høj faglig kvalitet, kunne det muligvis være et godt job for dig, og præcist det vi søger.

Vi søger en engageret ergoterapeut til en fast stilling på 37 timer med start 1. november 2021 (eller tidligere).

Om os
Bornholms Hospital er et akuthospital for øens ca. 40.000 indbyggere samt de 600.000 turister der årligt besøger Bornholm. Blandt Bornholms Hospitals ca. 550 ansatte er 20 ansat i terapien, hvoraf 5 er ergoterapeuter. Terapiens personale består desuden af fysioterapeuter, sekretær, portør og terapiassistent.

Ergoterapeuterne udfører vurdering og genoptræning inden for det neurologiske, medicinske og kirurgiske speciale, både på krops, aktivitets- og deltagelsesniveau.

Vi forsøger at holde et generelt højt fagligt niveau hos den enkelte terapeut, så vi har mulighed for at afløse og hjælpe hinanden i dagligdagen og kunne løse opgaver på alle afsnit. Vi arbejder målrettet med at uddanne den enkelte ergoterapeut til, at være ressourceperson for et eller flere områder for at sikre, at vi kan tilbyde træning og behandling af høj kvalitet.

Lidt om dig
Vi søger en uddannet ergoterapeut der er åben, anerkendende og imødekommende i samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har lyst til at indgå i en dynamisk gruppe hvor ansvarlighed, faglighed, en positiv tilgang og engagement er nøgleord.
  • er fleksibel omkring løsning af ergoterapiens samlede opgaver

Vi tilbyder

  • En fagligt udviklende arbejdsplads, med mulighed for kollegial støtte og supervision, bl.a. fra dine ca. 20 imødekommende terapeut-kollegaer
  • Grundig introduktion til afdelings- og ambulant arbejde af fagligt dygtige og engagerede kollegaer
  • Et job med udfordringer i en overskuelig, dynamisk hverdag på en travl arbejdsplads

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden ligger hovedsageligt i tidsrummet mandag til torsdag kl. 8:00 – 15:30, fredag kl. 8:00- 15:00. Derudover vil der være vagter på lørdage kl. 8-13.15 ca. hver 4. uge og enkelte vagter på helligdage.

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansøgningsprocedure
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV gennem vores online rekrutteringssystem, senest den 19. september 2021.

Hvis du er blevet nysgerrig og ønsker flere oplysninger, så kontakt endelig ledende terapeut Camilla Schmeltzer på mail: cnie0126@regionh.dk eller telefon 38 67 18 00.

 

Læs om Bornholms Hospitalwww.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Camilla Schmeltzer
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234568
  • Quick-nr.
    415821
  • Indrykningsdato
    03-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Camilla Schmeltzer
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234568
  • Quick-nr.
    415821
  • Indrykningsdato
    03-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.