Fysioterapeut søges til nyoprettet regional Klinik for Senfølger efter Kræft, Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, Sjællands Universitetshospital Roskilde
Hos os får du mulighed for at udfolde og udvikle dine kompetencer indenfor senfølger, onkologi og hæmatologi gennem et teamsamarbejde omkring patienter/borgere med senfølger efter kræftbehandling.
Er du blevet nysgerrig – og har du mod på et nationalt satsningsområde, som er helt nyt i Region Sjælland, så læs videre her.
Fysioterapeut søges til nyoprettet regional Klinik for Senfølger efter Kræft i Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, SUH, Roskilde.
Klinik for Senfølger efter Kræft er netop oprettet i juli 2021, og klinikken er fortsat i etableringsfasen. Vi søger derfor en kollega, som har lyst til at være med til at skabe rammerne og udvikle tilbud til patienter og borgere med senfølger efter kræft. Klinikken skal varetage en samlende og koordinerende rolle på senfølge-området i Region Sjælland. Vi skal samle den tilgængelige viden på området og sikre at relevante behandlinger bliver tilgængelige for alle patienter/borgere i regionen. Desuden skal vi forske i senfølger efter kræft og behandlingen af senfølger, og danne faglige og forskningsmæssige netværk med de øvrige senfølgeklinikker i Danmark.
Patienter kan henvises til os fra sygehusafdelinger i regionen, egen læge, eller fra praktiserende speciallæge. I et tværfagligt team af læge, sygeplejerske og fysioterapeut vil vi i klinik for Senfølger efter Kræft afdække patientens senfølger samt vurdere hvordan patienten bedst behandles. I tilfælde hvor træning eller andre fysioterapeutiske tiltag vurderes relevante, vil du varetage denne del af behandlingen, eller henvise til tilbud i patientens hjemkommune i det omfang, der findes relevante kommunale tilbud.
I Klinik for Senfølger efter Kræft skal vi sikre, at patienter med senfølger i Region Sjælland bliver tilbudt behandlinger, som er vist effektive i videnskabelige studier. Du vil derfor skulle bidrage til en gennemgang af den eksisterende litteratur. Desuden, i dét omfang der ikke findes påviseligt effektive behandlinger til specifikke senfølger, være med til at sætte kliniske studier i gang i samarbejde med de øvrige nationale senfølgeklinikker, således at vi bidrager til at skabe evidens, hvor denne savnes.
I løbet af efteråret 2021 vil Klinik for Senfølger efter Kræft blive bemandet af en specialeansvarlig læge 3 dage om ugen, to sygeplejersker 3 dage om ugen, en fysioterapeut 2-3 dage om ugen, og en lægesekretær ca. 8 timer om ugen. Funktionen i Klinik for Senfølger efter Kræft ser vi gerne kombineret med anden funktion i afdelingen, så den samlede ansættelse svarer til 32/37 timer om ugen.
Fagligt refererer du til den specialeansvarlige læge i Klinik for Senfølger efter Kræft og ledelsesmæssigt refererer du til ledende overlæge, Mads Nordahl Svendsen, Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, SUH, Roskilde.
Stillingen ønskes besat 1. november 2021.
Vi søger en fysioterapeut til:
- At spille en aktiv rolle i etablering af en senfølgeklinik med et højt ambitionsniveau
- At indgå i et teamsamarbejde med stærke faglige relationer og respekt for alle teammedlemmers kompetencer og erfaring
- At varetage en klinisk funktion med patienter, der har senfølger efter kræftbehandling
- At bidrage til gennemgang af den eksisterende litteratur om behandlinger for senfølger efter kræft
- At deltage aktivt i udvikling og gennemførelse af forskningsprojekter
- At være opsøgende, initiativtager og fagligt beredt til netværksdannelse tværfagligt og tværsektorielt i Region Sjælland og nationalt
- En varieret arbejdsdag, hvor strategiske, taktiske og klinisk praktiske opgaver skal justeres løbende
Vi forventer, at du har nedenstående kvalifikationer:
- Solid klinisk erfaring med patienter som oplever senfølger efter kræft
- Viden og interesse i senfølgeområdet til patienter med kræft
- Viden om tværsektorielt samarbejde
- Uddannelse svarende til kandidatniveau
- Meget gerne forskningserfaring
- Gode kommunikative evner, som kan anvendes både i samtalen med patienten og i samarbejdet med kolleger i alle organisatoriske lag
- Interesse i netværksdannelse
- Velunderbygget fagligt netværk
- Kan arbejde selvstændigt og selvtilrettelæggende – og i tværfaglige teams. Vi har fælles mål og arbejder ihærdigt både sammen og hver for sig for at nå dem
- Det kræver mod og interesse at sælge ideen, strukturere, prioritere og dosere opgaverne. Det forventer vi, at du har
Du er meget velkommen til at kontakte funktionsleder og afdelingslæge Lena Saltbæk lsal@regionsjaelland.dk mobil 47 32 51 36, eller ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen mnsv@regionsjaelland.dk mobil 41 41 18 01 hvis du har spørgsmål til stillingen, eller ønsker at læse stillings-og funktionsbeskrivelsen for jobbet.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 20. september 2021, samtalerne finder sted den 27. september 2021.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Ny Østergade 16, 4000 -
Kontaktperson
Mads Svendsen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
013951 - Quick-nr.
415941 - Indrykningsdato
06-09-2021 -
Ansøgningsfrist
20-09-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×