Introduktionsstilling i intern medicin, afdeling for Medicinske Sygdomme, Herlev-Gentofte Hospital – Herlev matriklen og Videncenter for Reumatologi og rygsygdomme (VRR), Gentofte Hospital.
Vi har en introduktionsstilling kombineret med ½ år i Afdeling for Medicinske Sygdomme – Gentofte Hospital efterfulgt af ½ år i Videncenter for reumatologi og rygsygdomme, Gentofte Hospital ledig per 1. november 2021.
Afdeling for Medicinske Sygdomme varetager specialerne geriatri, lungemedicin, endokrinologi og infektionsmedicin. Derudover har afdelingen det lægelige ansvar for modtagelse og behandling af de medicinske patienter i Gentoftes Akutklinik. Du kan forvente at blive tilknyttet et af afdelingens 4 specialer i dagtid udenfor vagt.
I vores Akutklinik vurderes og behandles patienter med et meget bredt og varieret udbud af sygdomme. I afdelingens sengeafsnit arbejder vores læger på mere specialiseret niveau, og som yngre læge naturligvis under supervision af de tilknyttede overlæger.
Hvad enten du har vagt eller almindelig dagfunktion, vil du opleve at arbejde i teams med fokus på hurtig diagnostik og behandling – og med høj faglig standard, sammenhængende patientforløb, uddannelse og supervision som væsentlige omdrejningspunkter. Endelig vil der i et vist omfang være mulighed for at deltage i afdelingens forskningsaktiviteter.
Dit arbejde vil primært bestå i akut medicinsk udredning og behandling i Akutklinikken, samt stuegange på et af vores 4 sengeafsnit. Der vil også i et vist omfang være mulighed for ambulant arbejde i vores specialklinikker. Du vil indgå i 8-skiftet vagt i 2-holdsdrift og forventes at kunne indgå på mellemvagtsniveau.
Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling/klinik og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion.
De reumatologiske opgaver varetages på 3 udefunktioner og Rigshospitalets 2 matrikler. Funktionen på Gentofte varetager elektiv og subakut udredning og behandling af reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau i planlægningsområde Midt, Region Hovedstaden sv.t. et optageområde på ca. 450.000 indbyggere. Desuden har matriklen regionsfunktion i gigt- og bindevævssygdomme.
Den reumatologiske funktion på Gentofte Hospital består af én gigt – og rygklinik med et fremmøde på tilsammen gennemsnitligt 130 patienter dagligt.
I gigtklinikken ses et bredt udsnit af inflammatoriske reumatologiske patienter.
På baggrund af indførelsen af Region Hovedstadens forløbsprogram for patienter med lænderyglidelser er der etableret et tværfagligt udrednings- og behandlingstilbud for rygpatienter.
Klinikken har et tæt samarbejde med rygkirurgerne på Glostrup og dermatologerne på Gentofte.
Dine opgaver vil være superviseret deltagelse i det tværfaglige udrednings- og behandlingstilbud til rygpatienter samt varetagelse af udredning -og behandling af ambulante gigtpatienter.
Videncenter for reumatologi og rygsygdomme er kendt for et højt forskningsniveau, så er du interesseret i forskning, er der også mulighed for dette.
Dagarbejdstiden er fra 8.00-15.24 på hverdage. Der er ingen vagt tilknyttet funktionen i dette halvår.
Stillingen vil således give dig en bred introduktion til det intern medicinske område og samtidig mulighed for at ”snuse” til det reumatologiske speciale. Vi prioriterer i den forbindelse gode patientforløb, godt arbejdsmiljø og uddannelse højt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Konstitueret Ledende overlæge afdelingen for Medicinske sygdomme Lotte Usinger 20452561 og/eller funktionsansvarlig overlæge Annette Hansen Videncenter for reumatologi og rygsygdomme telefon 38674235 eller mail: Annette.Hansen.02@regionh.dk
Ansøgningsfrist
Send ansøgning med curriculum vitae samt kopi af autorisation via nedenstående link senest den 19 september kl. 12.
.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Lotte Usinger - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
1 - ESK-numre
5798001557856 - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
234664 - Quick-nr.
416060 - Indrykningsdato
07-09-2021 -
Ansøgningsfrist
19-09-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×