Region Midtjylland

Børn og Unge

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingssygeplejerske til Nyfødt Intensivt afsnit, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Børn og Unge søger en kompetent og visionær afdelingssygeplejerske til vores Nyfødt Intensivt afsnit, BU3. Du ansættes i sideordnet ledelse med en anden afdelingssygeplejerske, og stillingen ønskes besat pr. 1. december 2021 eller efter nærmere aftale. Stillingen er nyoprettet, og skal udvikles og defineres nærmere primært af dig og din afdelingssygeplejerske-kollega. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

“Et tillidsfuldt forhold mellem ledere og medarbejdere er vigtigt for at kunne drive en arbejdsplads, hvor medarbejderne bruger deres kompetencer, udvikler sig og trives”.

Om afdelingen
Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital (AUH) er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Afdelingen er organiseret i tre sengeafsnit og én klinik (BU1, BU2, BU3 og BUK). Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdsparter.

I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder.

Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt og du vil som en del af ledergruppen i Børn og Unge blive en vigtig del af den fremadrettede proces.

Om afsnittet
I BU3 indlægges (ekstremt) for tidlig fødte og intensivt syge nyfødte op til 3 måneder. Afsnittet tilbyder tidligt hjemmeophold (THO), har eget ambulatorie tilknyttet samt varetager al intensiv behandling og transport af nyfødte i Region Midtjylland. Afsnittet har tæt samarbejde med øvrige børneafsnit, afdeling for Kvindesygdomme & Fødsler, AUH og i Horsens. Ligeledes har vi et tæt regionalt samarbejde med øvrige neonatalafsnit i regionen. Der er et stort flow og stor variation i kompleksiteten af forløbene. Forløbene varierer fra få timer til mange måneders indlæggelse.

I BU3 yder vi højtspecialiseret og teknisk sygepleje, og vi fokuserer på kompetenceudvikling af sygeplejersker. Vi arbejder målrettet ud fra NIDCAP-principperne og Family-Centered Care tilgangen. Aktuelt pågår der et stort arbejde i forhold til at få afsnittet NIDCAP-certificeret. Vi er i en positiv faglig udvikling inden for specialet. Vi vægter det gode arbejdsmiljø, tværfagligheden og inddragelse af forældrene højt. Afdelingssygeplejerskerne står i spidsen for dette arbejde sammen med den afsnitskoordinerende overlæge, speciallægerne, koordinatorer, udviklingsansvarlige sygeplejerske, udviklings- og implementeringsansvarlige sygeplejerske samt oplæringsansvarlige.

I afsnittet er der ansat cirka 120 sygeplejersker, mange med stor erfaring i specialet, men der er også en stor gruppe af nyere sygeplejersker, da personale-flowet er højt grundet barsler og mange som søger optagelse på sundhedsplejerskeuddannelsen. Desuden er der en høj vagtbelastning, hvilket kræver stor fleksibilitet i privatlivet.

Du skal lede afsnittet i fællesskab med den anden afdelingssygeplejerske og den afsnitskoordinerende overlæge.

Afsnitsledelserne for afdelingens afsnit indgår i et fælles ledelsesteam sammen med ledende lægesekretær, lærestolsprofessor, projektleder for Børn og Unge Hospitalet og afdelingsledelsen.

Læs mere om afsnittet og Børn og Unge her.

Vi søger
Vi søger en udviklingsorienteret stærk afdelingssygeplejerske, der sammen med den anden afdelingssygeplejerske og afsnitskoordinerende overlæge kan stå i spidsen for et afsnit med et engageret og dedikeret personale, som brænder for at yde den bedste pleje og behandling til nyfødte og deres familier. En leder med stærke relationelle og samarbejdskompetencer, der har erfaring med og ideer til, hvordan trivsel og fastholdelse kan sikres.

Du skal være med til at sikre
  • arbejdsglæde, motivation og et godt arbejdsmiljø
  • et godt oplæringsforløb og fokus på den enkeltes kompetenceudvikling
  • høj sygeplejefaglig kvalitet og fokus på fortsat udvikling af denne
  • sammenhængende patientforløb præget af høj faglighed
  • et godt tværfagligt samarbejde og smidigt samarbejde med øvrige afsnit
  • en kultur med fokus på udvikling, forskning og uddannelse.

Vi søger en afdelingssygeplejerske, der
  • har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse
  • er nysgerrig, interesseret og har vilje til at opnå viden om fagområdets kompleksitet, eller helst har erfaring inden for højtspecialiseret neonatologi
  • praktiserer ordentlighed og rummelighed i sin ledelsesstil
  • arbejder inddragende og involverende, men som samtidig tør træffe nødvendige beslutninger
  • formår at skabe lydhørhed og få følgeskab
  • er innovativ og har organisatorisk overblik
  • vægter tværfagligt samarbejde.

Vi kan tilbyde
  • mulighed for, i makkerskab, at lede et afsnit med visioner og mål for sygeplejen og behandling af højtspecialiserede patientforløb
  • tværfagligt lederskab sammen med den afsnitskoordinerende overlæge
  • et afsnit der er en del af en stor universitetsafdeling  
  • et velfungerende ledelsesteam i Børn og Unge
  • mentormøder med ledelseskollegaer
  • introduktion og supervision for nyansatte ledere på AUH.

Se endvidere "God ledelse og styring i Region Midtjylland” her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til oversygeplejerske Lone Fredensborg på 5150 0194.

Ansøgningsfristen er torsdag den 7. oktober 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 13. oktober 2021.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Fredensborg
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    32088
  • Quick-nr.
    416094
  • Indrykningsdato
    08-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Fredensborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    32088
  • Quick-nr.
    416094
  • Indrykningsdato
    08-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.