Holmstrupgård, afd. Pilen søger en engageret pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, gerne med ungdomspsykiatrisk erfaring, til fast afløser stilling 15 timer pr. uge
Er du uddannet pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, eller har du en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse, eller er du i gang med relevant uddannelse fx pædagogisk kandidatgrad, psykologi eller medicin? Og er du desuden interesseret i socialpsykiatri? Holmstrupgård afdeling Pilen søger medarbejdere til 15 timers fast afløser stilling. Måske er det lige præcis dig, vi står og mangler!Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgnbehandlingstilbud til unge i alderen 14-23 år med psykiatriske vanskeligheder. Afdeling Pilen er en ud af 7 døgnafdelinger og er beliggende ved Holmstrupgårds hovedmatrikel, der er en gammel proprietærgård i smukke omgivelser ved Brabrand i Aarhus. Desuden rummer Holmstrupgård vores interne skole og beskæftigelse, udslusningsafdelinger samt flere ambulante behandlingstilbud. Holmstrupgårds tilbud henvender sig til unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder så som skizofreni, autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade.
Holmstrupgård tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling baseret på et psykodynamisk grundlæg.
Afdeling Pilens primære målgruppe er unge med skizofreni og psykotiske lidelser, men modtager også løbende unge med psykiatriske vanskeligheder af anden karakter.
I stillingen bliver du en del af det daglige miljøterapeutiske behandlingsarbejde på afdelingen, hvor det praktiske arbejde også er en del af den miljøterapeutiske indsats.
Der er tale om en fast afløser stilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen over en 6 ugers arbejdsplan, med vagter hovedsageligt hver 2. weekend og aftner, samt på onsdage under det faste personales møde. Der vil være mulighed for at supplere de faste timer med mere el. mindre akut/planlagte vagter. Du vil være fast tilknyttet afdeling Pilen, men i perioder med evt. nedgang i indskrivning af unge på afdelingen, eller et stort arbejdspres på en af de andre afdelinger, kan det blive aktuelt, at du skal hjælpe til i en af Holmstrupgårds andre afdelinger.
Som udgangspunkt vil din arbejdstid være kendt 4 uger forud, dog vil du være medarbejderen der afløser det faste personale i f.m. sygdom, afspadsering, ferie, uddannelsesdage mv. hvilket kan ske med kortere varsel end 4 uger.
Vi søger dig, der:
- Gerne har kendskab til og erfaring med arbejdet med unge med psykiatriske lidelser
- Kan arbejde systematisk, struktureret og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Er loyal overfor den aftalte struktur og praksis
- Er en god motivator, besidder empati og søger at forstå de unges perspektiv
- Ved, at psykisk robusthed skabes gennem godt samarbejde og er indstillet på at være en aktiv del af at arbejdsmiljø, hvor kollegial supervision og kollektiv trivsel vægtes højt
- Er afklaret omkring at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som eks. svær selvskade.
- At blive en del af et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde omkring en spændende og udfordrende målgruppe, der trives med struktur og autencitet
- En tværfaglig og engageret personalegruppe med et godt sammenhold, der gerne vil udvikle sig
- En synlig ledelse, som er tæt på det daglige arbejde
- Deltagelse i forskellige supervisonsfora og mulighed for individuel supervision
Tiltrædelse 1/11 eller snarest muligt
Løn og ansættelse vilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Pilen Birte Bloch Jørgensen på: birte.joergensen@ps.rm.dk el. tlf. 78 47 87 25 Afdelingskoordinator Line Holdt, tlf. 20 47 52 74
Ansøgningsfrist d. 22/9-2021
Samtaler forventes afholdt d. 28/9-2021
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand -
Kontaktperson
Birte bloch Jørgensen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
32099 - Quick-nr.
416107 - Indrykningsdato
08-09-2021 -
Ansøgningsfrist
22-09-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×