Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Introduktionslægestilling i Afdeling for Patologi, Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Har du lyst til at finde ud af, om patologi skal være dit speciale?
Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag på en afdeling med fokus på diagnostik, forskning og uddannelse. Stillingen er vagtfri.

Hvis det er noget for dig så søg en introduktionslægestilling på Afdeling for Patologi, Diagnostisk Center, Rigshospitalet. Vi kan tilbyde ansættelse fra 1. december 2021.

Hvad laver vi:
Afdelingens opgave er at stille diagnoser på væv og celler samt at udføre obduktioner. Diagnoserne stilles på baggrund af mikroskopi suppleret af immunhistokemiske undersøgelser. I tiltagende omfang anvendes også molekylærbiologiske undersøgelser som en del af udredningen.
iagnostik af kræftprøver dominerer, men også andre sygdomme diagnosticeres på afdelingen. Patologibeskrivelserne, som udføres af afdelingens læger, beskriver tumortype, størrelse og udbredning, hvilket danner klinisk basis for den videre kirurgiske eller medicinske behandling. For mange tumorers vedkommende laves f.eks. undersøgelse af prognostiske eller prædiktive markører. Resultatet af disse undersøgelser guider klinikerne til den bedste behandling af den enkelte kræftpatient.

Vi kan tilbyde dig:

  • En grundig introduktion til specialet
  • At blive en del af gruppen uddannelseslæger med 4 introduktionslæger og 8-10 hoveduddannelseslæger
  • At du altid har adgang til supervision fra engagerede speciallæger
  • Et godt læringsmiljø med fast undervisning mindst en gang ugentligt samt månedlig journalclub
  • Mulighed for at deltage i forskningsprojekter
  • En personlig vejleder
  • Et godt tværfagligt miljø med gensidig respekt imellem faggrupper

Vi forventer af dig:

  • At du har interesse, nysgerrighed og lyst til at lære mere om patologien
  • At du aktivt bidrager til din egen og andres uddannelse
  • Gode tværfaglige samarbejdsevner
  • At du bidrager til et godt arbejdsmiljø

Om Afdeling for Patologi
Afdeling for Patologi er en del af Rigshospitalets Diagnostiske Center og yder højt specialiseret diagnostik for Rigshospitalets afdelinger, Bispebjerg Hospital og Bornholm. Desuden modtages prøver fra praksissektoren samt fra Færøerne og Grønland.
Rigshospitalet er hele Danmarks hospital med mange højt specialiserede afdelinger, hvor forskning, udvikling og undervisning prioriteres for at sikre en højt specialiseret diagnostik og patientbehandling. Afdeling for Patologi er en aktiv afdeling med en engageret lægestab og et godt samarbejde med afdelingens øvrige personalegrupper.

Afdeling for Patologi ledes af en afdelingsledelse bestående af den ledende bioanalytiker og den ledende overlæge. Afdelingen er normeret til ca. 195 ansatte fordelt på ca. 113 bioanalytikere og laboratoriemedhjælpere, tre professorer, ca. 56 læger, tre IT-medarbejdere, syv sekretærer, flere laboratoriemedhjælpere, obduktionsteknikere, en kemiker og molekylærbiologer.
Afdelingen er beliggende på to matrikler. Det diagnostiske arbejde foregår i Teilum bygningen på Rigshospitalet, mens vores eksperimentelle forskningsenhed, Bartholin Instituttet, er beliggende på BRIC på Ole Maaløes vej.
Alle faggrupper arbejder i fællesskab for at give patienterne den bedst mulige diagnostik, og vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med høj grad af service og kvalitet inden for vores tre kerneydelser; diagnostik, forskning og uddannelse.

Løn
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes lønnings- og takstnævn.
På afdelingen er der ingen vagforpligtelse.

Ansøgning
Yderligere information om stillingen fås ved uddannelsesansvarlig overlæge Trine Lindhardt Plesner (tlf. 35458529, trine.lindhardt.plesner@regionh.dk) eller ledende overlæge Jane Preuss Hasselby (tlf. 35455457, jane.preuss.hasselby@regionh.dk).

Ansøgning inkl. CV, eksamensbeviser samt relevante oplysninger sendes via linket i opslaget.
Ansøgningsfrist: 27. september 2021.
Samtaler forventes afholdt i uge 40 og 41.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jane Preuss Hasselby
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    13311481-65-i-01
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    234763
  • Quick-nr.
    416299
  • Indrykningsdato
    10-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jane Preuss Hasselby
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    13311481-65-i-01
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    234763
  • Quick-nr.
    416299
  • Indrykningsdato
    10-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.