Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Klinisk underviser til supervision indenfor akutmedicinsk ultralyd

 

På Holbæk Akutafdelingen modtager vi 95% af alle patienter der kommer til akut indlæggelse.
Vi er en moderne akutafdeling, hvor akutlægerne vurderer alle typer patienter, fra "perle i næsen", til "akut abdomen" og hjertestoppatienten. Ultralyd er en vigtig del af arbejdet i akutafdelingen og en del af speciallægeuddannelsen.

I Akutafdelingen har vi fået en opnormering  i antallet af læger i uddannelsesstillinger og har derfor behov for en ekstra hånd til opgaven med at supervisere og undervise de kommende akutmedicinere indenfor ultralyds skills.

Vi søger derfor efter to kollegaer til at undervise og supervisere i akutultralyd 3-4 dage per måned cirka frem til juli 2022

Om undervisningsopgaven

Akutafdelingen i Holbæk har et større antal læger igennem uddannelsesforløb i akutmedicin, både læger i introstilling, hoveduddannelse og meritforløb. Som del af uddannelsesforløbet skal lægerne opnå kompetencer indenfor diagnostisk ultralyd og certificeres.

For at lægerne kan blive forberedt til certificering i akutUL skal de have en masse erfaring med superviseret bed-side scanning. Og det skal vi bruge en ekstra hånd til. Din opgave bliver derfor at gå med akutlægerne ind til de patienter der skal scannes. Her skal du supervisere og rådgive om scanningsteknik og tolkning af fund.

Du skal ikke selv scanne patienter, og du har ikke behandlingsansvar for patientforløb.

Du forventes at undervise i en eller flere af følgende:

  • Fokuseret hjerte-ultralydsskanning (FHUS)

  • Fokuseret lunge-ultralydsskanning (LUS)

  • Extended Focused Assessment with Sonography for Trauma (e-FAST)

  • Ultralydsscanning for DVT

  • Fokuseret abdominal ultralydsskanning (FAUS)

Afdelingens sygeplejegruppe og KBU læger kan desuden undervises i ultralydsvejledt anlæggelse af PVK.
 

Om dig

Vi søger dig som har

  • Undervisningserfaring- jo mere jo bedre

  • Er i hoveduddannelse i radiologi eller har særlig erfaring med akutUL

  • Har erfaring med arbejdet i en akutafdeling, fx fra tidligere ansættelser

Vi forventer at du sætter dig ind i kravene for certificering for ultralyd for akutmediciner.

Øvrige ansættelsesvilkår.

Du ansættes som vikar for reservelæge efter Overenskomst for Yngre Læger § 33 i dagvagter på hverdage. Undervisningsopgaven kan deles mellem to læger, der hver dækker to dage per måned. Men kvalificeret kandidat der kan besætte ”undervisningsvagten” 3-4 dage per måned vil blive foretrukket. Vi aftaler løbende de dage der skal besættes.

Måske interesseret?
Hvis du vil vide mere om opgaven, så kontakt Ledende overlæge Peter Hallas, på mail phaa@regionsjaelland.dk eller telefon 30959521.

Hvis du får lyst til at sende en ansøgning, så skal dit CV indeholde en opgørelse over din erfaring indenfor hver af de UL scanninger du forventes at undervise i.

Opgaven besættes løbende.
 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Radiologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    014018
  • Quick-nr.
    416343
  • Indrykningsdato
    12-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Radiologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    014018
  • Quick-nr.
    416343
  • Indrykningsdato
    12-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.