Patientassistenter til Akutafdelingen
Patientoplevelsen i Akutafdelingen skal være helt i topVi udvider funktionen og søger 2 social- og sundhedsassistenter 37 t/uge pr. 01.11.21 eller efter nærmere aftale.
En social- og sundhedsassistent i en specielt oprettet funktion. Funktionen blev oprettet i Akutafdelingen i Horsens tilbage i 2016 med det formål at give vores patienter "noget ekstra".
Som patientassistent har du ikke direkte patientansvar, men skal hjælpe sygeplejersker med mange forskellige patientrelaterede opgaver.
Hver dag året rundt har Akutafdelingen et meget stort indtag af akutte patienter, der kommer til indlæggelse, til behandling i vores Skadestue eller Akut ambulant. Op mod 120 patienter er dagligt i kontakt med Akutafdelingen.
Vi ved fra patientundersøgelser, at man kan være særlig sårbar, når man som patient er henvist akut til hospitalet. Derfor vil vi med ansættelse af sundhedsfagligt personale imødekomme det vi ved, der er vigtigt for disse patienter, når de opholder sig i afdelingen.
Mødetiden vil som udgangspunkt være i dag- og aftentid alle ugens dage.
Der er nu ansat 4 personer til at varetage denne funktion - og du vil skulle indgå i et tæt samarbejde med dem og det øvrige personale i Akutafdelingen.
Hvem er vi:
Akutafdelingen er en selvstændig afdeling på Regionshospitalet Horsens. Vi er netop ved at afslutte sidste etape af en gennemgribende ombygning og renovering, så vi fremadrettet kan udøve vores høje faglighed og skabe tryghed for vores patienter i moderne og lyse omgivelser.
Akutafdelingen tager imod akutte medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter til indlæggelse - lige fra patienter med pneumoni til involverede i trafikuheld, hvilket giver en meget alsidig hverdag. Desuden varetager afdelingen skadestuefunktionen og assisterer lægevagten.
De indlagte patienter bliver triageret og modtaget i afdelingen, og mere end 60 % af patienterne udskrives direkte fra afsnittet efter op til 2 døgns indlæggelse. Resten overflyttes til videre behandling i stamafdelingerne.
Vi har specialfunktioner i afdelingen som hospitalsvisitation, akutkoordination og flowkoordination.
Derudover har vi i afdelingen ansat socialsygeplejersker.
Vi tilbyder:
- Et individuelt planlagt introduktionsprogram.
- En foranderlig, udfordrende og afvekslende hverdag.
- Et arbejdsmiljø med fokus på faglig og personlig udvikling, hvor vi bruger hinandens forskellige faglige og personlige erfaringer i samarbejdet omkring patienten.
- Et tværfagligt samarbejde, som vægtes meget højt - hvor åbenhed og respekt for hinanden er en grundlæggende præmis.
- Et godt kollegialt fællesskab, hvor vi støtter hinanden såvel fagligt som personligt.
- En dagligdag præget af anerkendelse og humor.
- En afdeling med meget kort afstand mellem medarbejder og ledelse.
Du vil bl.a. skulle varetage følgende opgaver:
- Være tilgængelig og opsøgende ift. hvad patienter og pårørende i Akutafdelingen har behov for, alt fra en trøstende samtale til at vise vej.
- Være omkring de ventende patienter, herunder observation af smerter, information om ventetid mm.
- Hjælpe patienter med personlig pleje, velvære, mobilisering mm. i samarbejde med sygeplejersker.
- Servering af hoved- og mellemmåltider, herunder have fokus på patientens ernæringstilstand.
- Følge patienter til undersøgelser.
- Sørge for at der ser pænt og indbydende ud i hele Akutafdelingen
- Diverse patient- og pårørende relaterede ad hoc opgaver.
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der er meget omsorgsfuld, der selv evner at se, hvad der er behov for, der er servicemindet, opsøgende samt kan prioritere blandt flere opgaver af gangen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Vil du høre mere, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Tina le Fevre/Susanne Buch Vinther, telefon 78 42 52 10/78 42 52 09.
Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist den 26.09.2021
Ansættelsessamtaler den 29.09.2021
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Susanne Buch Vinther - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
32229 - Quick-nr.
416586 - Indrykningsdato
16-09-2021 -
Ansøgningsfrist
26-09-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent søges til team 4, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent til Sterilcentralen, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
08-04-2024 -
Dedikerede social- og sundhedsassistenter søges til Sengeafsnit 2 for psykotiske lidelser - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Social- og sundhedsassistentOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Holmstrupgård – afdeling Telos udslusning, søger engageret medarbejder til en fast stilling 37 timer/uge, fra den 1. juni 2024.
Socialområdet | Jernaldervej 265A, 2. th., 8210 Aarhus
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
03-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent søges til bostøtteteam, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Social- og sundhedsassistentOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
09-04-2024