Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Assistent søges til operationsgangens Genbehandlingsenhed i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet

Afdeling 2043 søger en Social- og Sundhedsassistent eller en uddannet Sterilassistent til vores velfungerende Genbehandlingsenhed per 1. december 2021 - eller efter nærmere aftale.

Stillingen er en ansættelse på 32-37 timer/uge, og arbejdstiden vil primært være aftenvagter fra kl. 12.30 – 20.00. Enkelte dagvagter kan forekomme fra kl. 8.00 til 15.30.

Vi er en større operationsgang med 11 operationsstuer, hvor vi opererer indenfor specialerne urologi, abdominal- og karkirurgi. Herud over assisterer vi til traume- og transplantationskirurgi.

Dine arbejdsområder vil primært være i afdelingens genbehandlingsenhed med ansvar for pleje, rengøring og sterilisering af vores instrumenter til operation. Afhængigt af dine kompetencer vil du derud over blive oplært til at samarbejde om relevant afløsning af operationssygeplejerskerne, klargøring af operationsstuer og remedier til vores operationer.

Genbehandlingsenheden er en selvstændig enhed i vores afdeling, og den fungerer godt i et tæt samarbejde med operationssygeplejerskerne og afsnittets ledelse.  Som en del af genbehandlingsenheden vil du have medindflydelse på de daglige arbejdsgange og herved være med til at udvikle området, så vi sikrer os, at enheden altid drives sikkert og med høj faglig kvalitet og ifølge KVATSU retningslinjer.

Vi kan tilbyde dig:

  • At blive en vigtig del af vores afdeling med en stor og engageret tværfaglig personalegruppe
  • En grundig introduktion og oplæring i afdelingen
  • Sparring og supervision ved behov
  • Faglige udfordringer og god mulighed for arbejdsmæssig udvikling
  • Et dedikeret arbejdsmiljø som har vores patienter i fokus

Vi ønsker, at du:

  • Gerne har erfaring fra anden operationsgang/genbehandlingsenhed
  • Er engageret og fleksibel
  • Har lyst til at arbejde i genbehandlingsenheden
  • Er engageret i omhyggeligt at vedligeholde vores instrumenter
  • Har interesse for kvalitetssikring 
  • Er en aktiv del af et godt og tværfagligt arbejdsmiljø

Har du lyst til at høre mere om afdelingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Camilla Vejlstup (tlf. 35451871) eller afdelingssygeplejerske Inge Ostermann (tlf. 35458379).

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 13/10 2021.

Ansættelsessamtaler: uge 42/43 - eller efter nærmere aftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Camilla Vejlstrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    234901
  • Quick-nr.
    416620
  • Indrykningsdato
    16-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Camilla Vejlstrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    234901
  • Quick-nr.
    416620
  • Indrykningsdato
    16-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.