Kirurgisk område i Nuuk tilbyder 1-årig introduktionsstilling i Organkirurgi
Tør du tænke ud af boksen? Kom til Grønland og få en helt unik introduktionsstilling i organkirurgi! Dronning Ingrids Hospital i Nuuk tilbyder en 1 års introduktionsstilling i organkirurgi pr. 1. november 2021.
Introduktionsstillingen er godkendt af uddannelsesudvalget i Region Syd.
Kirurgisk område
Kirurgisk område har 54 sengepladser fordelt ligeligt på parenchymkirurgisk, gynækologisk-obstetrisk afdeling og ortopædkirurgisk afdeling, hvor også øre-næse-hals patienter indlægges, 8 senge på dagafsnit samt 8 børnesenge til deling med medicinsk afdeling og 4 vugger.
Endvidere 85 senge på patienthotellet, der deles med hospitalets øvrige afdelinger og Dronning Ingrids Sundhedscenter, og hvor også udenbys patienter til undersøgelse og behandling indlægges (daghospital-funktion).
Afdelingen er normeret til 11 overlæger med 3 i hvert speciale og overlæge-konsulenter i ØNH, urologi og mammakirurgi.
Der er en specialeansvarlig overlæge for hvert speciale, samt uddannelsesansvarlige overlæger. Endvidere er der 7 reservelæger.
Afdelingen har regelmæssigt studerende i klinikophold og ansat en klinisk lektor tilknyttet AUH.
Kirurgisk område har årligt ca. 5400 indlæggelser, 500 fødsler og der udføres omkring 2800 operationer. I ambulatoriet er der årligt 11.500 konsultationer fordelt på reservelæger og speciallæger. Der foretages ambulante småindgreb samt diagnostiske undersøgelser såsom gastro-, kolo-, prokto- og cystoskopier, samt tryk-flow urodynamik og ultralyds-udredninger. Lægerne på afdelingen foretager konsultations-gastroskopi- og operationsrejser til kystens sundhedscentre, hvor der udføres indgreb i sammedagsregi og skopier, samt vurderes et stort antal patienter.
Som Introduktionslæge vil du i det daglige arbejde være tilknyttet den parenchymkirurgiske afdeling og superviseret varetage stuegang, endoskopi og et bredt udsnit af elektive operationer.
Vagterne er fælles for de 4 specialer, hvor der modtages et varieret spektrum af patienter indenfor alle fagområder.
Kendskab til Grønlandske forhold og sprog er en fordel, men ingen forudsætning.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Læge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation og gennemført KBU uddannelse.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
Startdato: 1. november 2021.
Ansøgningsfrist: 7. oktober 2021.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved overlæge Simon Bernth-Andersen,
tlf.nr. (+299) 56 46 74 eller på e-mail: SBEA@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:
Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Quick-nr.
416653 - Indrykningsdato
16-09-2021 -
Ansøgningsfrist
07-10-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×